Læs mere fra Folkeskolens religionsrådgiver:
To-lærer-timer gør også en forskel i religion
I et kommunalt valgår er det vigtigt at give sin stemme til kende. Jeg ville sådan ønske, eleverne fik mulighed for at få langt flere to-lærer timer, skriver Janne Skovbjerg.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Ligesom i alle andre klasser i Danmark sidder der som oftest en håndfuld elever i de klasser, som jeg kommer i, der har brug for ekstra hjælp. De kan være enkeltintegrerede, have en diagnose eller have uspecificerede indlæringsvaskeligheder. Der er som hovedregel nogle timer med til de enkeltintegrerede, men sjældent til alle de andre.
To-lærer timer
Som udgangspunkt forsøger ledelsen at kanalisere flest mulige timer ind i klasserne til to-lærer ordninger. Betydningen heraf kan ikke overdrives. Men hvilke fag får timerne? Dansk, engelsk, matematik og fysik er gode bud. Men en sjælden gang vinder man i lotteriet. Jeg har haft en kollega inde en halv religionstime om ugen i det første halve skoleår. Og sikke en forskel, det har gjort. Jeg har typisk gennemgået lektier og givet en intro til det, vi skal arbejde med i dag, når min kollega kommer ind. Det plejer at passe med, eleverne skal til at arbejde med kilder til den problemstilling, de skal besvare.
Kollegaen har læst kilderne på forhånd og er sat ind i det overordnede forløb. Hun sætter sig ved de elever, der har behov for støtte og gennemgår kilderne med dem. Hvad står der? Hvad betyder det? Hvilke noter skal der tages og så videre.
Fra tilskuer til deltager
Effekten af den halve time har været slående. Jeg har haft de pågældende elever i halvandet år. Og selv om jeg forsøger at sidde mest muligt ved dem, er der jo en hel klasse, der skal lyttes til og hjælpes. Det første år hørte jeg stort set ikke noget til dem. Nu deltager de mere i den mundtlige gennemgang og udtrykker langt større forståelse for stoffet.
De bliver deltagere i stedet for tilskuere.
Jeg ville sådan ønske, eleverne fik mulighed for at få langt flere to-lærer-timer. Men det koster langt mere, end skolerne har økonomi til. Og det er her kommunalvalget kommer på banen.
Kommunalpolitikerne skal påvirkes til at prioritere folkeskolen i langt højere grad end nu. Det kan være svært som enkeltperson at trænge igennem. Men er vi ikke nødt til at prøve?
Min indgangsvinkel vil være at fortælle om de positive effekter, det giver eleverne, når finansieringen og lærerkræfterne er på plads. Det er måske naivt at tro på, at det hjælper, men det er vel bedre end bare at holde mund?
