Folkeskolens religionsrådgiver
Blog
Faget er fantastisk – prøven er for meget
”Jeg læste linjefaget sidste år og jeg var vild med det. Lige indtil du kom” Ordene faldt til en censorfrokost i sidste uge. Det var lidt af en melding at få smidt i hovedet. Heldigvis handlede den ikke om mig personligt.
Sidste år havde det lokale VIA bedt mig om at komme over og holde oplæg på deres efteruddannelseshold i religion. Holdet var næsten færdige med faget og skulle snart til eksamen. Underviseren var dog ikke helt fortrolig med den afsluttende prøve i folkeskolen, så der kom jeg ind i billedet.
”Og det var lige der, det gik helt galt”. ”Faget er så fedt, og så kom du og fortalte om alt det, der skal til for at føre dem op. Det kan man jo ikke nå”.
Fedt fag
Det er ikke første gang, jeg hører noget i den stil. De fleste, der er linjeuddannet i faget, er rigtig glade for det. Det giver mening at undervise i det, eleverne er ofte fanget af det, og det giver rig mulighed for at debattere de store spørgsmål i livet.
Prøven
Piben får en anden lyd, når vi taler krav til prøven. De er meget store. Der er 13 mål, der skal dækkes i løbet af de to år. Der skal undervises i adskillige kildetyper, og der skal arbejdes med problemstillinger. Herudover skal eleverne trænes i at besvare deres problemstillinger ved hjælp af et produkt.
Det kan man da sagtens nå på to år, tænker du måske. Ja det kan man da, hvis man har timer nok. Man har – hold nu fast – 45 minutter om ugen til at nå alt dette. 45 minutter! Træk herfra diverse aflysning pga uu, brobygning, emneuger….
Regulering
Jeg er vild med faget, og jeg er glad for, det er et prøvefag. Det giver faget noget pondus. Men der er ikke sammenhæng mellem timetal og prøvekrav. En af delene skal reguleres.
God prøve derude.