Tillid og sårbarhed udfordres i GRUPPESUPERVISION

Tillid og sårbarhed udfordres i GRUPPESUPERVISION.

De etiske spilleregler jeg har nævnt i mine tidligere blogs omkring supervision gælder naturligvis også for gruppesupervision I denne blog handler det om en gruppe, der skal forstå alvoren og etikken i arbejdet med: Fag- sag- person.

I gruppesupervision er de eller det tema, der skal tages op aftalt på forhånd med supervisor. Gruppen kan f.eks. bestå af kolleger, du deler klasse med, (lærerteamet) og måske bliver I inddraget, i nogle på forhånd stillede opgaver, når supervisor og supervisant har rundet forløbet.

Gruppen som reflekterende team.

Opgaven kan være én der skal iagttage supervisor, og melde tilbage til supervisor, hvad vedkommende har hørt og set. Det skal ikke analyseres og kommenteres, det skal afleveres. Der kan være én, der skal iagttage supervisanten, og melde tilbage til vedkommende, hvad der er hørt og set under seancen. Samtidig kan supervisor efter forløbet, bede gruppen om, én efter én, at komme med et bud på hvad de hørte og så under forløbet.

”Masken” falder.

Det vi, indtil dagen for gruppesupervision, måske har tøvet med at vise andre i forhold til tillid og sårbarhed, kan meget svært skjules i gruppesupervision. Pludselig bliver vi ramt, ”masken” falder - ikke dikteret som noget, der skal ske, men det sker bare. Supervisanten kan blive ramt af afmagt, modstand, uro, mistillid til supervisor og gruppen, fordi det bliver for svært at rumme, eller ramt af følelsen af forløsning, det kan man ikke styre eller kontrollere. Det kan virke meget sårbart og gøre os hudløse Det kan være en smertefuld opdagelse for supervisanten, men på sigt bestemt forløsende. Her er der risikovillig kapital på spil. Det kan lige dér være udfordringen at stille sin sårbarhed til skue, men også her den netop, forvandles til en god energi - til tillid, hvis supervisor har evnet at skabe en tryg og åben atmosfære i rummet.

Forløbet diskuteres ikke udenfor rummet efterfølgende.

Alt afgørende er her, at gruppen, der sidder med, har fået tydeliggjort vigtigheden af, at dét der udspilles i rummet ikke tages med ud af rummet. Det lagres hos os enkeltvis (kan i bedste tilfælde bruges til os selv som et spejl på, hvor vi selv er i forhold til den skitserede problematik i supervisionen). Det er, hele vejen igennem forløbet, supervisors fulde ansvar hvordan supervisanten kommer videre.

Den vellykkede gruppesupervision viser sig bl.a. ved, at de, der har været reflekterende team, eller blot aktivere lyttere, nu efterfølgende får mod på at blive superviseret næste gang……

                        ORD

Ord kan bruges til at udskyde handling

ord kan bruges til at udtrykke smerte

ord kan bruges til at udtrykke glæde.

                 Ord kan smigre

                 Ord kan kvæle

                Ord kan undre..

Kan ord skabe handling og forvandling?

                     eller

      Forbliver det en illusion?

           Hvad mener du?                          AMH april 1998

Min tanke / handlemodel lavede jeg i 1998.

Jeg vil slutte mit tema om supervision, ved at henvise til min film: Samtalen, skolens oversete dimension fra 2000.