Fraktion 4 - pensionisterne

Blog

Efter Årsmødet i fraktion 4

De pensionerede - de passionerede

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et godt Årsmøde for fraktion 4 med meget debat, diskussion og en hyggelig aften i ”kælderen” med underholdning leveret af vores helt egne stand-uppere.

Vi starter mødet med foreningssangen ”I tidens strøm” og jeg må ærligt tilstå, at jeg på en eller anden måde altid bliver lidt rørt undervejs, når det lige er et helt Årsmøde, der synger den.

Fraktion 4 - pensionisterne

Fraktion 4 er en fraktion under Danmarks Lærerforening for medlemmer på pension eller efterløn.

Her står vi pensionerede lærere der stadig holder sammen, fordi vi har det fælles  at vi har brugt et arbejdsliv på at give vores bedste til vores elever. Mange af os kunne måske godt kaldes passionerede lærere, der efter pensioneringen bliver som medlemmer af Danmarks Lærerforening, og her på Årsmødet træffer vi mange der har været fagpolitisk aktive som tillidsvalgte i mange år ud over lærerjobbet, og der er selvfølgelig også nogle der kun har været med i nogle måneder. Vi er stadig med på at følge i hvad der sker i folkeskolen, den har vi været med til at skabe.

Eleverne skal opleve den bedste undervisning, personlige udvikling og dannelse, og det er i Danmarks Lærerforening at kampen står for at give lærerne muligheder og vilkår for at kunne lykkes med det.