Blog
Ost, ost, ost, ost - ostevoks!
Ostevoks – helt igennem vidunderligt materiale til rumlige billeder
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
- Aldersgruppe: 10-11 år
- tidsperspektiv: vi bruge 3x2 timer med indlagt pause (og var ikke så pressede på tid)
Thits Kunstneri
Jeg hedder Thit og er uddannet billedkunstlærer. Jeg arbejder med billedkunstundervisning full-time på en kulturskole. Super skønt. Jeg vil gerne dele en masse ideer og tanker om kunst, børn og billedkunstundervisning med jer. Jeg brænder for, at børnene tænker ud af boksen og bryder rammerne. Elsker, når de tør udfordre mine oplæg, og når de digter videre og tager ejerskab. For mig er det vigtigt, at billedkunstundervisning ikke bliver for produktorienteret, men at processerne hele tiden er i højsædet.
”Lugter det?” Spørger en elev straks, med store øjne og let rynket næse – det er åbenbart bedst at være på forkant – tænk hvis nu det var ulækkert. Men nej, det lugter ikke og eleven kan roligt nærme sig den store sorte klump på bordet. ”Er det lavet af ost?” Spørger en anden elev tvivlende og prikker lidt til klumpen med en forsigtig finger. Nej, men det er det samme voks som er udenpå oste man køber i butikken. Faktisk stryger man det på med et strygejern, eller det gør man i hvert fald på små mejerier..
Da vi havde undret os længe nok over ostevoksens herkomst, gik vi til opgaven.
Rytterstatuer! Vi hører til i Nordjylland og derfor kender de fleste af mine elever godt Christian d. IX’s rytterstatue, der står ved Boulevarden i Aalborg. Vi skulle dog tænke lidt videre end de pompøse statuer af konger på heste.
For hvem kunne ellers ride på hvem? Hvor lidt skal der til, for at det er en rytter-statue?
Jeg gav eleverne det lille benspænd, at ståltråden i skelettet, skulle være synligt på udvalgte steder. Det kan provokere dem i deres ellers ofte meget perfektionistiske tilgang til værket.
Eleverne tegnede først skitser, ivrige efter at kaste sig over byggeriet - hurtigt var de i gang med at bygge og forme i forskellige typer af ståltråd, både frygtelig stift hegnstråd, blødt bonzai tråd, vindseltråd osv. De meget tykke figurer fik samtidig ekstra fylde med sølvpapir, der blev krøllet hårdt sammen.
Da skeletterne var færdige, kom vi til det herlige materiale ostevoks. At skære det af med en ostehøvl, er klart det nemmeste. Og at arbejde med små stykker ad gangen, man varmer i hånden fungerer godt.
Et godt tip er altid at arbejde på et underlag der bare kan smides ud. En avis fungerer glimrende. Det er super besværligt at få ostevoks helt af et arbejdsbord skulle jeg hilse og sige – host host. Og man bliver voldsomt upopulær, når næste hold kommer.. ;)
Jeg har en 10-årig dreng på holdet, hvis engagement har haltet en del, de sidste par måneder – hans playstation trak mere, men pludselig var han 200 % på, han arbejdede intenst i sine 2 timer uden pause og ville helst ikke høre at jeg sagde, at tiden var gået. Det var fedt at opleve.
Nogen elever er som altid usandsynligt hurtigt færdige - de fik til opgave at kigge nærmere på de små fine detaljer og give skulpturen noget kærlighed (det ved mine elever betyder, at de skal give den mere opmærksomhed)
Hvis man er i tvivl om hvad de forskellige skulpturer forestiller er det hhv en mikroskopisk (han er der) mand på en skumfidus med ben, et hus på Godzilla, fugle på en pistol, foxy fra fnaf på en pizza og en havfrue på en søløve.