Social ansvarlighed i en Corona-verden

Vi befinder os i en tid, som er ny og uvant for de fleste og mens vi alle forsøger at forlige os med situationen, dukker mange tanker og overvejelser op. De første dage med at forstå alvorsgraden, de næste dage med at begribe de mange nye foranstaltninger og deres konsekvenser for vores liv og hverdag. Herefter en begyndende accept af, at det først og fremmest handler om at følge de udstukne regler og være uselvisk. Det er ikke helt nemt at begå sig i en Corona-verden, for stort set alle gængse leveregler, rutiner og vaner er midlertidigt ophævet. For ikke at tale om det med at være uselvisk, det skal vist lige støves lidt af. Det er som om ordet uselvisk har været gemt væk et skjult sted i lang tid.

Der er meget af alt det nye, vi ikke er vant til og som derfor er svært at tilpasse sig, men det må være vores primære opgave i disse dage og uger at vænne os til, at vi har ansvar for mere end os selv – at vi har ansvar for hinandens liv.  Fordi ingen af os kan gøre det, der skal til, alene. Der er behov for at vi alle gør det - og gør det sammen!

Lige nu er vi dybt afhængige af en fælles samfundsforståelse og social ansvarlighed. Her menes ikke social ansvarlighed i den betydning, som virksomheder ofte bruger begrebet med oplistning af gode gerninger, som bruges på deres hjemmeside for at brande firmaet med en positiv profil. Nej, der menes den ansvarlighed som vi hver især - og nu også sammen har fået for hinandens liv og helbred. En social ansvarlighed fordi situationen forudsætter, at vi tænker på ’os’ - et fælles vi. En fælles opgave, et fælles ansvar, en fælles samfundsforståelse. Vi kommer alle i bogstavelig forstand til at have ansvar for hinandens liv – ligegyldigt hvem vi er og hvor vi kommer fra. Det er alligevel noget, når det i årtier har handlet om at tage ansvar for eget liv, læring og udvikling.

For nogle føles disse dage som det forsømte og fordømte forår, men mon ikke de fleste af os forhåbentlig snart vænner os til de nye rutiner og vaner. Vi ved jo, at det er for en tid og vi igen kommer til at mødes i forsamlinger og festligt lag. Hvor kalenderen før ofte var travl med for mange aftaler, vil vi nu glæde os til at aftalerne igen kommer flyvende ind fra højre og venstre, så vi er omgivet af vores familie, venner og kolleger både hverdag og weekender. 

Glæde os til at slippe børnene ud at lege som køer på græs, til varme solskinsdage og lyse sommeraftener, til socialt samvær og fælles oplevelser, til åbne vinduer og døre samt et rend af mennesker alle vegne.

Ind til da må vi fatte mod, forsøge at opmuntre hinanden, Face-time vore kære, nørde interesser, holde os beskæftiget og sende en tanke til alle dem, der holder landet i gang og til dem, der træffer store beslutninger. Særligt til et sundhedspersonale, der bliver hårdt spændt for i den kommende tid med travlhed og etiske dilemmaer. De appellerer om nogen til, at vi udviser social ansvarlighed, for de kan forudse konsekvenserne, hvis vi bare gør som vi plejer.

Vi skal på den anden side af det her, hvor vi bagefter tænker, at vi gjorde alt hvad vi kunne. Uanset udfaldet bliver det et forår, vi ikke glemmer. Corona, lockdown, et enigt Folketing og en dronning, der uddelte en royal huskekage med budskabet: Udvis social ansvarlighed – det er menneskeligt.