Blog

Lyden af Skandinavien

På opfordring af Mette Agerbo - En playliste med fokus på Skandinavien og dets sprog.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tak for opfordringen til Mette Agerbo fra Viborg. Jeg har forsøgt at lave en playliste, der kommer forbi alle de skandinaviske lande og appellerer til flere alderstrin, nok mest mellemtrinet og op. 

Playlister fra DJ Class of Eva

Fact: Click to add text

Playlisten har fire relativt korte numre, mellem 4 og 8 minutter hver. Min tanke har været at præsentere noget af det, som er typisk for Skandinavien, nemlig de tætte bånd til naturen og hvordan landene deler meget kultur og historie, bl.a. sprogligt.

Den første video er Solveigs Sang fra Peer Gynt, skrevet af norske Edvard Grieg. Solveig synger om hvordan hun venter på sin Peer. Både med sorg og håb. Læg mærke til hvordan sangens tekst er skrevet på gammel norsk - nærmest fejlfrit dansk: https://no.wikipedia.org/wiki/Solveigs_sang

Den anden video er af svenske Hugo Alfvén, vallflickans dans/hyrdindens dans. Et eksempel på hvordan folkemusikkens melodier kom ind og blev en del af den 'fine' musik. Komponisten var i mange år gift med danske Marie Krøyer fra Skagen. 

Den tredje video er et eksempel på at pop- og rockmusikken ikke er kommet ud af det blå! Tredje sats fra finske Jean Sibelius' violinkoncerten. Læg mærke til hvordan paukerne (de store trommer) lægger et fast beat i starten af musikken som solisten så surfer hen over. Beatet holder meget sjældent pauser og der er masser af rytme i musikken. Den fjerde og sidste video er af danske Carl Nielsen. Adam Oehlenschläger skrev andet end nationalmelodien, bl.a. teksten til denne smukke aftenssang, Underlige Aftenlufte. Højromantik i sproget. Alt er både smukt og vemodigt. 

God fornøjelse! Jeg glæder mig til at høre hvad I synes om det.

MVH Eva

https://www.youtube.com/playlist?list=PLFIXLEdBP2HdurP0P9EhJBBGPjNbn7Rbu