Når dine elever har en særligt god oplevelse med at dyrke idræt i skolen, kan det give dem lyst lyst til at bevæge sig og en mere positiv opfattelse af dem selv - resten af deres liv.

Og tilsvarende kan en særligt dårlig oplevelse med skoleidræt aflæses negativt i både sundhed og selvopfattelse, selv når håret er blevet gråt.

Sådan lyder konklusionen i et nyt ph.d.-projekt fra Syddansk Universitet.

Forfatteren er Birgitte Westerskov Dalgas, som her gennemført to-tre timer lange interview med i alt 42 personer i alderen 16 til 87 år.

De har det til fælles, at de alle i 2020 deltog i den nationale måling af danskernes bevægelsesvaner ’Danmark i Bevægelse’, hvor de indrapporterede varierende grad af fysisk aktivitet.

Tendensen er klar, fortæller Birgitte Westerskov Dalgas. De, der har haft særligt positive oplevelser med idræt i skolen som børn, er mest aktive som voksne. De, der har haft særligt negative oplevelser med idræt i skolen som børn, er mindst aktive som voksne.

"Og der skal livsomvæltende ændringer til, for at man ændrer de vaner. Typisk alvorlig sygdom. Så idrætsundervisningen er helt afgørende for, hvor mange der får adgang til et sundt liv, hvor de er godt tilpas i egen krop", siger Birgitte Westerskov Dalgas til folkeskolen.dk/idræt.

Påvirker ens selvbillede

Birgitte Westerskov Dalgas fik under sine interview syn for sagn for,  at idrætsundervisningen kan sætte sifg dybe spor. Her skete det ikke sjældent, at selv ældre mennesker brød ud i gråd, når de skulle fortælle om de negative oplevelser.

"Det har ikke alene haft konsekvenser for deres idrætsvaner, men også på deres syn på dem selv som mennesker", fortæller Birgitte Westerskov Dalgas.

De negative oplevelser handler typisk om ikke at føle sig kompetent, ikke at føle sig værdsat og ikke at være i stand til at deltage på lige fod med andre.

"Og så er der en følelse af at føle sig udstillet og set ned på af andre, der går igen. At man føler sig som en klods om benet på sit hold, og at ens klassekammerater derfor helst fravælger én", siger Birgitte Westerskov Dalgas.

Flere af de ældre deltagere i undersøgelsen kunne berette, at de for eksempel var blevet bedt om at forlade undervisningen eller var blevet irettesat for ikke at være dygtige nok til idræt, fortæller hun:

"De unge føler mindre, at læreren aktivt har udstillet dem. Det er mere en følelse af ikke at kunne, end at de direkte har fået det at vide”.

Fælles for alle er, at den negative oplevelse forstærkes af, at man er i en situation, man ikke kan fravælge.

"Der er flere, der giver udtryk for at have haft positive oplevelser i skolen, men negative i foreningslivet. Det sidste er ikke lige så definerende, fordi man kan vælge at skifte hold eller sportsgren eller at dyrke individuel idræt som løb eller fitness", siger Birgitte Westerskov Dalgas og tilføjer:

"Folk, der har dårlige oplevelser med skoleidræt vælger typisk idrætten helt fra. De fortæller om at have glæde af at gå eller cykle en tur. Men de fravælger det høje aktivitetsniveau, der giver høj puls".

Konkurrence skaber også de positive oplevelser

Når Birgitte Westerskov Dalgas' interviewpersoner til gengæld fortæller om gode oplevelser med skoleidrætten, går det igen, at de har følt sig kompetente, og at undervisningen har givet dem et rum, hvor de har kunnet prøve forskellige former for idræt af, fortæller hun.

"De har haft en oplevelse af at udvikle deres færdigheder og at have haft det sjovt sammen med andre", siger hun.

Birgitte Westerskov Dalgas håber, at idrætslærerne kan bruge hendes resultater til at få mere fokus på at inkludere de elever, der ikke er de bedste til at udføre diverse idrætsaktiviteter - eller ikke føler, de er det.

”Man snakker meget om kompetencer i disse år. Det er værd at overveje, om der skal være mindre fokus på færdigheder til fordel for en mere eksperimenterende tilgang, hvor det handler om at eksperimentere med, hvad kroppen kan, mere end at den skal kunne noget bestemt”, siger hun.

Betyder det, at der skal skrues ned for konkurrenceelementet i idrætsundervisningen?

”Mennesker tiltales af forskellige ting, og mange af dem, der har gode oplevelser med idrætsundervisningen, fortæller om at være tiltalt af konkurrenceelementet. Derfor synes jeg, man skal passe på med at tage det ud af undervisningen”.

”Men man skal overveje på hvilke præmisser, man konkurrerer. Konkurrence er sjovest, når man er nogenlunde lige. Så man skal nok dosere det, være opmærksom på hvad man konkurrerer i, og så skal man være ekstraopmærksom på pædagogikken og didaktikken, når der konkurreres”.

Der er meget snak i disse år om omklædnings- og badesituationen. Hvor meget handler de dårlige oplevelser for henholdsvis unge og ældre om selve aktiviteterne, og hvor meget handler de om rammerne om idrætsundervisningen?

”Jeg har faktisk studset over, hvor mange af de ældre interviewpersoner, der havde dårlige oplevelser med badesituationen. Der var der en hel del af dem, der var født før 1970, som fortalte om ondt i maven”, siger Birgitte Westerskov Dalgas og tilføjer:

”Vi taler meget om det som en ny diskussion og et nyt kropsideal. Men min undersøgelse tyder på, det også var en ting for 50 år siden – der har nok bare ikke været så stor opmærksomhed på det”.

Dansk Skoleidræt: Første- og andenvælger er passé

I Dansk Skoleidræt modtager man ph.d.-projektets resultater som en bekræftelse af, hvor vigtigt idrætslærernes arbejde er, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

"Bundlinjen er, at idræt i skolen er supervigtigt for samfundet. Faget involverer alle børn, og det er her, dygtige idrætslærere kan præge eleverne gennem gode oplevelser med idræt, så de får lyst til at være aktive gennem hele livet", lyder det fra generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt.

Han påpeger, at den pædagogiske og didaktiske tilgang til idrætsundervisningen er anderledes i dag end for bare 10 år siden.

"Generelt har børnesynet og den pædagogiske tilgang i skolen heldigvis ændret sig over tid. Det med at kaste en bold ind i en gymnastiksal og stå med en første- og andenvælger er forhåbentlig passé. For det er klart, at sådan en oplevelse er ekskluderende for mange elever", siger Bjørn Friis Neerfeldt og tilføjer:

"Men vi skal tage den her viden alvorligt, for det kan ikke udelukkes at dårlig undervisning finder sted. Det er derfor vigtigt, at vi som organisation bliver hørt, så faget er kvalificeret, og at idrætslærerne er godt klædt på - og det kæmper vi for som organisation hver eneste dag".