Tysk bygger broer - mere end du tror

Blog

Der er kontakt

Steen Bille, formand for Dansk-Tysk Selskab, viser stor interesse i projektet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu har vi mødtes for første gang. Steen Bille, formand for Dansk-Tysk Selskab, fortæller, at bestyrelsen er glad for, at der er nogen, der viser interesse for at åbne en lokal afdeling. Han giver mig fif og ideer til, hvordan jeg kommer igang. Jeg indser for alvor, at det bliver et stort arbejde, og at jeg får brug for at danne en gruppe, som deler min interesse. Jeg bliver også klar over, at jeg må vente med at gå i gang for alvor, til jeg får ferie, da det vil kræve meget. Jeg siger til Steen, at det måske er naivt at tro, at jeg kan bygge sådan et selskab op, hvortil han kvitterer, at man skal være naiv, for at opnå noget som helst her i verden. Og det har han jo ret i. 

Tysk bygger broer - mere end du tror

Mit navn er Anita Bach Danielsen, jeg er 48 år gammel, gift og mor til tre. Oprindelig er jeg uddannet kandidat i nordisk sprog og litteratur, med italiensk som sidefag, men jeg valgte at omskole mig til skolelærer, da jeg fik et uimodståeligt tilbud. I dag underviser jeg i de humanistiske fag på Skødstrup Skole. I min fritid er jeg i gang med at etablere en lokalafdeling af Dansk-Tysk Selskab, som p.t. kun findes i hovedstaden. Så hvis du er interesseret i at være med, er du velkommen til at kontakte mig på anit2433@aarhus.dk.

Skriv i kommentarfeltet, hvis du er interesseret i at være med! Eller send en mail til anit2433@aaks.dk.