Vi skal ikke styrke skolens fortælling - Vi skal styrke skolen!

Måske har du hørt det til et møde. Måske i en debat om folkeskolen. Måske i avisens spalter. Hvorend det måtte være, er jeg sikker på, at du har hørt det: ”Vi skal styrke fortællingen om skolen” eller ”vi skal tale skolen op.”

Forleden læste jeg en artikel her på Folkeskolen om Holbæk By Skole, som har ansat en kommunikationsmedarbejder med den begrundelse, at ”man ønskede at styrke skolens fortælling og dialog med omverdenen.” Nu skal alle de negative historier gemmes væk. Frem med det positive. Så bliver alt godt. Eller?

Jeg kan ikke lade være med at grine lidt for mig selv, når jeg hører om alle de fortællinger, der skal styrkes og alle de skoler, der skal tales op. For det er absurd for mig. Men når noget er sjovt, ligger der som regel noget alvorligt bag. Jeg har to problemer med det.

Skolens problemer løses ikke af kommunikation

For det første forstår jeg ganske enkelt ikke, hvordan en styrket fortælling skulle være løsningen på noget som helst ude i den virkelige virkelighed i klasselokalerne. Mine elever får simpelthen ikke bedre undervisning af, at politikere i debatter beslutter sig for, at skolen skal tales op. Der bliver ikke bedre forberedt undervisning af, at en skoler styrker deres fortælling med kommunikationsmedarbejdere. Der bliver ikke gjort noget ved inklusionsproblemerne ved, at lærerne tales op. Vi får ikke dygtigere lærere af, at fortællingen om læreruddannelsen styrkes. Der bliver ikke gjort noget ved voksende klasser og mindre tid til den enkelte elev ved, at skolepædagogerne tales op. Fortsæt selv. Jeg er sikker på, at du kan komme på flere eksempler.

For det andet er det et demokratisk problem, når løsningen på skolens problemer er, at dens fortælling skal styrkes. For hvad så med dem, der ikke tager ja-hatten på og insisterer på ikke kun at tale højt om de ting i skolen, som går rigtig godt? Jo, de bliver sat i bås som dem, der brokker sig, modarbejder udvikling og taler skolen ned. Det ser vi blandt andet, når folk som formanden for Rådet for Børns Læring og tidligere direktør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, gang på gang taler om lærerne som tudende og som at have en brokkekultur. Man forsøger at gøre det ikke-okay at stille kritiske spørgsmål og fortælle om de problemer, de ser i hverdagen. Det er desværre med til at skabe en tavshedskultur, hvor lærere og pædagoger klapper i med kritik både på skoler og i den offentlige debat.

Styrk skolen - ikke kommunikationen

Jeg er sikker på, at Holbæk By Skole har ansat kommunikationsmedarbejderen i bedste mening, og hun er med garanti både sød og dygtig. Men det er simpelthen hamrende problematisk, hvis tendensen med at vi skal kommunikere os ud af skolens problemer fortsætter. Det forsvinder de altså ikke af!

Ifølge artiklen mener skolelederen på Holbæk By Skole, at forældre, politikere og andre har krav på at vide, hvad de får for de skattekroner, de poster ind i skolen. Det er jeg fuldstændig uenig i. Forældre, politikere og andre har krav på, at børnene får den bedste undervisning! Derfor vil jeg foreslå noget så gammeldags som handling. Lad os da for pokker lave den bedst mulige læreruddannelse. Lad os sørge for, at der er den bedst mulige forberedte undervisning. Lad os få løst inklusionsproblemerne. Lad os skabe en skole, hvor der er tid til den enkelte elev. Igen, fortsæt selv.

Får vi løs de problemer, som folkeskolereformer, lærerkonflikter og uddannelsesbesparelser har skabt, er jeg overbevist om, at skolen i fremtiden ikke har brug for at få styrket sin fortælling og at blive talt op.

Det vil ske helt af sig selv.