Første-vælger!

“Udvælg 1-2 legekammerater og hold dig til dem.”

Åh...

Statens anbefalinger til børn udstedt i et forsøg på at begrænse coronasmitte er - set i et epidemisk perspektiv, indlysende og skal følges - selvfølgelig! MEN vejledningen sender også et meget kedeligt signal: Du skal vælge og vælge de andre fra. Du skal satse på 1-2 yndlingslegekammerater - nemlig dem, du leger bedst med, og så skal du kun lege med dem.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at der er sårbare børn, som aldrig vil være nogens førstevalg som legekammerat. Det kan være elever, der dagligt kæmper for at være en del af det sociale fællesskab også udenfor skoletiden. Eller børnehavebørn, der for første gang nogen sinde har oplevet det meget store at blive inviteret hjem hos en ven for at lege. De er alle med et slået tilbage til start.

I 4, 6 eller 8 uger - eller så længe institutionslukningerne varer, må en gruppe af børn og unge undvære fysisk kontakt og leg med kammerater. Det i sig selv er hårdt nok, men det bliver også hårdt at vende tilbage til hverdagen fra isolation med stemplet: “ dig er der ingen, der har valgt - og du var ikke i en position, der gav dig mulighed for selv at være førstevælger.”

Mon vi som fagpersoner kan gøre en forskel her?

Det vil jeg håbe, men i min optik er det ikke enkelt at finde frem til hvordan...