Blog

#Natur #Kultur #Dannelse

Tilrettelæggelse af dannende læringsmiljøer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg vil indlede dette indlæg med et citat af Svend Brinkmann[1], der siger: ”Vi udspringer af en historie, kultur, tradition og en natur, som bør betyde noget for os.”

Og det er her, vi står nu rent fysisk – nemlig med fødderne plantet i kanten af landsbyens historiske gadekær. Vi er bevæbnet med et pælebor - på jagt efter ler. Kæret har gennem tiden har været samlingspunkt og mødested for det lille samfunds indbyggere. Og det har givet adgang til vand … Det var her en sølet vogn blev skyllet - og her den gamle færgemand gennede sine ænder hen om morgenen og op igen fra inden solnedgang. Om sommeren dannede gadekæret rammen om børnenes kapsejlads med små hjemmebyggede sejlskibe eller fiskeri efter karusser, mens den i tilfrossen form blev brugt til skøjteløb. Gadekæret er stadig samlingssted for børn og voksne – og det huser bål med heks, når der fejres Sankt Hans.

Men nu er vi altså en flok, der graver efter det grå guld: ler, som er en del af vores kulturhistorie og håndværkstradition. Leret har gennem århundreder været et værdifuldt bygningsmateriale som stampet gulv, lerklinede vægge og mure bygget af soltørrede eller brændte mursten. Ler var også uundværligt i pottemagernes værksted – uden ler, ingen jydepotter! Og det er det, vi pønser på: at forsøge at gøre dem lidt af kunsten efter… Vi vil forme leret til små klemkrukker, og brænde de tørre emner sorte i en reduceret brænding på bål.

Som jeg ser det, handler tilrettelæggelse af dannende læringsmiljøer om at:

- gribe/begribe sammenhænge og muligheder i historie, kultur, traditioner og natur

- formidle med engagement

- følge elevernes interesser

- involvere og invitere til ejerskab

Det er da meget enkelt – eller rettere: det er vist temmelig komplekst…

Forresten mener Brinkmann, at ”dannelse er en proces, hvor vi lærer at forstå at ”verden handler ikke kun om mig”. Vi er kun noget, fordi vi er en del af noget.”

Enig! Men hvad tænker I derude?

  

[1] Kilde citater: Nordskilde Henrik, Artiklen "Svendske tilstande", Ud&Se september 2019