Reframing i børnehøjde

Et blogindlæg i form af en anmeldelse... Kan man det?

Jeg er meget nysgerrig efter at høre din/jeres vurdering af materialet, så derfor vover jeg pelsen. I min optik er der tale om en bog, der inviterer til dialog, men hvad tænker du/I? Og hvordan reagerer eleverne?

Anmeldelse

af Udbryderkongen og indbrudstyven udgivet på forlaget Dafolo 2019.

Forfatter: Anette Prehn

Illustrator: Jens Hage

Billedsiden starter allerede på titelbladet, hvor vi nedefra ser et væsen, der er ved at bryde igennem noget … På næste opslag illustreres hvordan det ser ud oppefra. Et elegant greb, som fra før første side inviterer til dialog. Jens Hage arbejder med enkle figurer i klare farver, en kraftig sort konturstreg og hermed et rent og klart udtryk. Bogens opslag er opdelt i to: en side, hvor illustration/billede står alene og en tekstside. Billedsiden illustrerer/understøtter primært teksten på modsatte side. Her er ordene sat med store typer på ensfarvet baggrund - et element fra illustrationssiden gentages (5 gange) og står som en frise i top eller bund. 

På første opslag ser vi en velordnet have med træer og blomster i lige rækker og indkørslen til hus nr. 27. Bag den sovende, smilende og intetanende hækplante er der revner i asfalten – læseren véd hvorfor, men ellers er alt roligt og venligt. Hage har tegnet skygger ind efter solens placering, og illustrationen pirrer til matematisk opmærksomhed samt lyst til at tælle, sammenligne og sortere i farver. Teksten er skrevet på rim og indeholder flere lange, mindre lettilgængelige ord. Verset på dette første opslag lyder sådan:

En sprudlende forårsdag

lød der et knæk

fra indkørslen bagved

en lille, grøn hæk

Lix-tallet ligger her på 35, (Middel - dagblade og tidsskrifter). En børnebog ”burde” ifølge denne term nærmere placere sig på 24 eller derunder – men teksterne er korte og undertegnede vurderer, at sproget meget gerne må være i strækkehøjde! Det betyder, at i dialogisk læsning, hvor den voksne læser i dialog med de 5-8årige og forklarer svære ord/udvider teksten, er sværhedsgraden OK. Derimod må den uerfarne børnelæser have udfordringer med at læse selv.

Udgivelsens budskab er at kunne skifte briller, når noget driller - eller med bogens ord til den voksne læser: at kunne omfortolke (reframing). Bogens hovedpersoner er dels to mælkebøtter, der bryder igennem – dels Maj og Munk, som mælkebøtterne bryder igennem hos. Begge mælkebøtter er som udgangspunkt ens og stolte af at kunne bryde frem, men deres omgivelser reagerer meget forskelligt! Den første mælkebøtte, vi møder, er stolt fra hoved til blad, den bryder grinende frem og bliver mødt af Maj, som betragter blomsten som en sej udbryderkonge. Anderledes går det for fætteren, der - for det samme udbrydernummer, udløser vrede i skuret hos hr. Munk og co., hvor han bliver kaldt en indbrudstyv og mødt med gift.

Næstsidste opslag i bogen fungerer fint både som en tekstmæssig og en billedmæssig afrunding af historien om de fire hovedpersoner. Teksten er åben for læserens svar, fortolkning og reaktion på en mælkebøtte, der kæmper sig fri - og tegningen illustrerer de tre holdninger til samme: er det Ret ked´ligt? Normalt? Eller lidt af et hit?

De korte artikler bagerst i bogen underbygger, nuancerer og bygger ovenpå historien. Det er lidt af et hit.

Skælskør den 18.2.2020         Anne Marie Marquardsen