Ultrakort indspark

"Jeg tør jo slet ikke fortælle, at jeg hælder til at stemme ja" -  skrev et medlem til mig i en privat besked oven på en debat med et kommentarspor, der drev af insinuationer og vrede. 

Den går ikke.  Jeg har som en selvfølge fuldstændig respekt for ethvert medlems beslutning om, hvor han/hun lægger sin stemme. Jeg går ud fra, at dette gør sig gældende for langt størstedelen af både ja- og nej-stemmere, og at de vrede, forhånende, kompromitterende kommentarer ikke er udtryk for en oprigtig holdning om, at det ikke er legitimt at være i tvivl eller at ville stemme ja. Alternativt har vi for alvor et demokratisk problem - hvis lærere ikke anerkender hinandens helt grundlæggende rettigheder til at have og handle efter egne overbevisninger. 

Debatten om det egentlige kommer aldrig i gang, når mudderkastning og beklikkelse af andres motiver er udgangspunktet. Det er uværdigt og fører os ingen steder hen.   

Tak til både nej- og ja-fortalere, der holder fokus på bolden. Lad dét være måden, vi kommunikerer på.