"Helt ærligt, hvem gider retur til folkeskolen?"

Cirka sådan faldt ordene, da jeg inden juleferien tilfældigt faldt i snak med en mand i toget på vej til mit nye arbejde som lærer i folkeskolen. Som far til flere børn i de kommunale skoler og med flere lærerbekendte kunne han ikke tænke sig et mere bizart valg – når der nu er mulighed for at søge andre typer job.  Han havde oplevet flere dygtige lærere vende folkeskolen ryggen, fordi arbejdet simpelthen blev for utaknemmeligt, og fordi for mange politiske agendaer "fordærvede" professionen.

Her gør vi lige et kort pitstop. Jeg er netop begyndt som folkeskolelærer igen efter at have været "ude i virkeligheden" (som manden beskrev det) siden 2011. Med udsigt til reformer og sprængfarlige mængder af øregas valgte jeg at tage en diplomuddannelse i fagjournalistik. Umiddelbart efter fik jeg arbejde i en anden af de tunge drenge i den offentlige sektor – folkekirken. Skulle man være fræk, kunne man jo sige, at man begge steder arbejder på at holde på folket. En hjernerystelse, der satte livet på standby, blev et naturligt punktum for mit arbejde dér. Men da min hjerne havde klaret skærene, kontaktede jeg Røde Kors’ kommunikationsafdeling og skoletjeneste og kom i praktik dér, blev medredaktør på deres årlige undervisningsmateriale, lavede innovationsforløb til udskolingsklasser og undervisningsforløb til CPH.DOX.

Efterfølgende var jeg var så heldig at få mulighed for at prøve kræfter med journalistikken på Fagbladet Folkeskolen i et halvt år. Og det var faktisk her, jeg fik blod på tanden i forhold til at vende tilbage til den gamle ’folkelige’ skole-skude.

Rygsækken er det seneste år blevet fyldt op med viden og idéer om og til undervisning. Jeg har mødt diverse forskere inden for uddannelse i grundskolen og lærere, som sprudler af faglig fornøjelse. Under udvikling af undervisningsforløb er elever kommet med idéer og indspark, som kan gøre undervisningen mere levende for dem. Og det kribler i mig for at få lov til igen at prøve kræfter med den noget ombyggede skude og få nogle af idéerne realiseret.  Med skæve tilbygninger, buler i siden og huller nogle steder i det ellers høje loft, vugger hun stadig oven vande - med den største del af befolkningens børn og de mange lærere, som blev og navigerede sig selv og børnene igennem infernoet. Og der er sgu intet, der slår at være medvirkende til at holde den flydende og bidrage til den næste generations dannelse! Så jo tak, tur-retur til folkeskolen!