Afrikansk inspireret masker og traditioner

Vores 6. klasse er hvert år en del af  det, som efterhånden er blevet en tradition, nemlig det årlige Projekt Edison. Projekt Edison er en sjov og lærerig opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse, hvor eleverne gennemgår en innovativ læringsproces, hvor det handler om at opfinde et produkt, som kan løse en eller flere problemstillinger indenfor et givent emne, hvilket de senere skal fremvise på en større messe.  Sidste år nåede et par af holdene fra min skole, videre til finalen i Fredericia. Det var en stor oplevelse for både lærere og elever, og det var hårdt! For den projektorienteret undervisning er en helt anden måde at drive undervisnig på. 

Da mine kolleger og jeg sidste år, gennemførte projektet med vores 6. klasser, blev vi undervejs og efterfølgende enige om, at vi i højere grad måtte blive bedre til at forberede eleverne til de krav og forventninger der stilles til projektarbejdet, som Edision egentlig er.  Jeg er overbevist om, at eleverne skal klædes på allerede fra begyndelsen af 3. klasse, så de, når de når 6. klasse, allerede kender metoderne der bruges, kan indgå i innovative processer og har redskaberne til at være idéskabende og idégenererende. Det dér med at være kreativ på komando er ikke altid lige til, som flere også har været inde på, når man nu har gjort billedkunst til et prøvefag, så vi bliver nød til at klæde eleverne ordenligt på. Alt andet er bare tarveligt. Faget billedkunst kan jo være med til at udvikle mange af de kreative, innovative og idéskabende egenskaber, som skal bruges i rigtig mange fag.

For at gøre en lang historie kortere, så har min 3. klasse arbejdet med et slags "mini-Edison", hvor de netop er blevet introduceret for en miniput udgave. Og jeg må sande, at 3. klasse er VILDT gode til det. De har ikke den generthed, eller tvivlen på egen formåen, som nogen gange sidder i pre-teenegaerne i 6. klasse. De springer med hovedet først, ud i at prøve sig frem og eksperimentere. Hvis man udstyrer dem med sproget, som sikre at alle er positiv imødekommende for alle idéer, at man roser og anerkender hinandens indsats, og har en fælles forståelse for, at alle kan bidrage til fællesskabet, så når man rigtig langt. Både i forhold til fagets mål, men også i forhold til klasse fællesskab og trivsel. 

Jeg har hoppet, plukket og tilføjet lidt, til det ellers rigtige gode forløb til indskolingen, som jeg fandt på Fonden for Entreprenærskabs hjemmeside. Det betyder, at vi de sidste par dage har: 

• Opfundet konstruktioner og produkter, som kan opsamle vand
• Opfundet konstruktioner som kan transpotere vand fra vandhullet til landsbyen
• beskrevet sammenhængen mellem behov for og udvikling af et produkt
• indhentet og anvendt faglig viden i en kreativ opfindelsesproces
• Målt, vejet og beregnet, hvor meget vand en dansk familie bruger, vs det vand som en afrikansk landsby har adgang til
• Læst fagtekster om kontinentet Afrika, dets dyr og fauna. 
• Arbejdet med ordkendskab og ordforråd
• Sammenlignet egne levevilkår med afrikanske børns levevilkår
• Diskuteret forskellen på sund og usund livsstil i forhold til livsnødvendige behov
• Snakket om næstekærlighed og nødhjælp
• Arbejdet med forskelle og ligheder i temperatur og nedbør
• Arbejdet med problemstillinger, som et afrikansk barn skal løse, på daglig basis
• Mærket lidt på egen krop, hvordan det er at bære 10kg på hovedet, når man skal hente vand til familien hver morgen inde skole
• Sat pris på og ankerkendt hinandens og egne fejl, og vendt dem til noget positivt "YES! Vi har lavet en fejl!"
• Beskrevet forskelle og ligheder mellem afrikansk og nordisk kultur
• Opfundet legetøj af skrald
• Tegnet afrikansk inspireret masker med oliefarver

Og det sidste vil jeg selvfølgelig gerne vise jer! Det var ikke en del af forløb, men jeg valgte at inddrage processen.

Det var super enkelt og spontant. Sort og gråt/brunt A3 kardus, Caran D'ache Neocolor II (vokspastel), blyant og en kort inspirationsjagt på Google. Jeg fandt også en lille video på Youtube, som vi så og snakkede om.

Farverne eleverne fik lov til at bruge, var jo meget mere farvestrålende end de typisk afrikanske. De trængte til at bruge farverne, da vi lige har været igennem et aborigional forløb, hvor det også her var jordfarverne der var i spil, så de fik lov til at give fuld gas med farverne denne gang.  Og det var i denne kreative proces, hvor det virkelig blev tydeligt, at elevernes positive og ankerkendende indstilling, som mange af forløbets øvelser havde udstyret dem med, hjalp helt enormt meget, på deres lyst og evne til at udnytte fejlene og gøre dem til noget fantastisk.  Jeg ville ønske, at jeg kunne fortæller jer, hvor fedt det var at opleve eleverne, opmuntre hinanden med highfives og ros, når de fejlede og fandt en løsning. Den ellers altid selvkritiske pige, og den ellers ofte urolige dreng, var begge optaget og fordybet i, at gøre sig umage, fordi deres fokus, nu var på det positive, som vi havde italsat utallige gange i forløbet. Det lyder pladerromantisk, men mine elever er altså kommet ud på den anden side, som bedre klassekammerater og mere optimistiske skolelever.