Folkeskolens billedkunstrådgiver

Blog

Demokrati i billedkunst

Billedkunstfaget rummer så mange muligheder og løfter en af de vigtigste formålsparagraffer i folkeskoleloven, alligevel så er det stadig det et af de fag, som oftest varetages af lærere uden linjefagskompetence.

Offentliggjort

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske børn har indflydelse på rigtig meget derhjemme. Alt fra aftensmaden til hvor sommerens ferie skal holdes. I skolen skal vi også inddrage eleverne, både i selve undervisningen men også gennem elevråd og skolebestyrelse.  En stor del af folkeskolens formål er at forberede eleverne på deltagelse, medansvar, pligter og rettigheder i et samfund med frihed og folkestyre.

Hvordan løfter billedkunstundervisningen så den opgave?

Jeg spørger, fordi jeg stadig synes, at vi indimellem skal forsvare fagets ret til at blive taget alvorligt, og for at pointere, at faget måske kan mere end man lige tænker og tror. Jeg undrer mig ofte over, hvordan man kan have så store ambitioner på elevernes vegne, uden at give dem mulighed for rent faktisk at lykkedes med opgaven. 

Jeg er stor fortaler for, at alle fag skal varetages af linjefagsuddannede lærere, hvem er ikke det, men det er stadig en faktum, at billedkunst ligger ret skidt i det løb. Billedkunst ligger 3. sidst ud af 17 fag, når det kommer til linjefagsdækning i folkeskolen, med kun 67,6% uddannede lærere.

Men når tallene nu ser sådan ud, hvad kan vi så rykke ved, for at sikre os, at eleverne lærer noget, når de har billedkunst? Udover fagkompetence, så tyder meget på, at velforberedte lærere, positive relationer, trivsel, motivation og inddragelse af eleverne er det der har den mest positive effekt på elevernes læring. Og det giver selvfølgelig god mening.

Så tænker jeg, husker vi så at inddrage eleverne og husker vi at gøre skolelederne opmærksomme på, at det er en vigtig del Folkeskolens formål, der (også) arbejdes med i billedkunst? Det ville ikke skade, hvis skoleledere og andre som træffer de store beslutninger, blev endnu mere opmærksom på, at billedkunst er et vigtigt fag og fortsat skal have en plads på skemaet i fremtidens skole, hvis vi, eleverne og i sidste ende skolen, skal lykkedes med opgaven. 

Først og fremmest skal vi som undervisere, skabe plads og mulighed for, at eleverne kan have indflydelse på deres skolegang.  Februar udgaven af Skolebørn  fremhæver, at det ikke alene kan skade elevernes motivation og lyst til at engagere sig i undervisningen, hvis deres idéer og ønsker ikke inddrages, men at det også er et problem for deres demokratiske dannelse.

Inddragelsen kan ske på mange måder. Den mest enkel måde, er nok at lade eleverne vælge rækkefølgen på de emner eller elementer, som man som lærer alligevel har udvalgt, på baggrund af tidligere emner og mål som klassen har arbejdet med. Skridtet længere er at lade eleverne være med til at planlægge undervisningsforløb, eller måske bare helt simpelt, at lade det være op til dem, om de skal løse en opgave individuelt, i par eller i grupper. Hvis så få tiltag kan øge elevernes lyst til at lære, gøre dem medansvarlige, mere aktive i undervisningen og give dem en oplevelse af at lære mere, så synes jeg, at det er godt givet ud.

Folkeskolens formålsparagraf § 1 Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Hvis du spørger mig, så rummer denne paragraf potentialet til alt godt i folkeskolen, hvis vi altså er bevidste om mulighederne der ligger i den.

Kulturelt medborgerskab er aktuelt og oplagt i billedkunst

Kulturelt medborgerskab handler om at indgå i et kulturelt fællesskab, hvor man både som borger og som menneske kan forholde sig til og erkende de modsætninger, som et fællesskab rummer. Kultur dækker i denne optik både kunstneriske udtryksformer og de livsmønstre, vi lever efter. Og kultur defineres både som udøvelse af kunst og kultur for og med børn, men især af børn.

Ifølge Børnekonventionen artikel 31, så har Danmark skrevet under på, at vi som deltagerstat vil respektere og fremme barnets ret til fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv og skal opmuntre til, at der stilles passende og lige muligheder til rådighed for kulturel, kunstnerisk, fritids præget og rekreativ udfoldelse. Hvis ikke det skal ske i Folkets skole, så ved jeg ikke hvor ellers.

Så lad os fremhæve alt det billedkunst kan, og lad os give Folkeskolens elever et rum til at udtrykke sig, og hvor de i langt højere grad får lov til at have medindflydelse på egen læring.

Jeg siger det bare….

Anbefaling: Den nyeste udgave af bladet Skolebørn handler om kreativitet. Som lærer synes jeg, at det er meget sundt, at se et emne fra flere vinkler. Det synes jeg giver anledning til nye idéer, hvor jer i højere grad, kan tilgodese andres behov og ønsker. 

Jan Thrane fremhævede i 2013, at Billedkunst var et fag i eksistentiel krise, og det er jeg bange for stadig er aktuelt. Faget har stadig brug for at "...stå øverst på listen over steder, der har behov for og er egnet til en aktuel og relevant fornyelse."