Hvad er det, en omviser kan?

Formidleren

Jeg har selv en fortid som formidlingsinspektør på et kunstmuseum. Jeg startede med søndagsomvisninger, mens jeg læste på seminariet, men blev grebet af museumsformidling og holdt ved, så det blev mine levevej hele vejen gennem læreruddannelsen og de første mange år som uddannet lærer. 

For mig var det en kunstart at kunne formidle kompliceret kunst og teori på alle niveauer. At kunne relatere det komplicerede til noget, som ramte det liv og den dagligdag, som modtagerne foran mig stod midt i. Når jeg forberedte mig, læste jeg alt det, jeg kunne komme i nærheden af, gik gennem udstillingen med min notesblok og noterede pointer til de udvalgte værker, som skulle være bærende i udstillingen og planlagde min rute. Dernæst viste jeg mig selv rundt. Så gennemgik jeg min plan og redigerede. Dette gentog jeg nogle gange, og når jeg endelig havde livepublikum med, blev omvisningen ofte redigeret undervejs også. 

Det var et spændende job, som jeg elskede, og som lærte mig rigtig meget om at formidle og undervise. 

To nye erfaringer med skoleklasser på museum

For nylig har jeg været så heldig, at besøge tre museer med to klasser. Jeg havde skolens 1. klasse, som deltog i et projekt på Museum Jorn med på museet for at se deres ting udstillet. Jeg valgte selv at vise eleverne rundt, da det sparede skolen omvisningspengene. I kender sikkert godt problemstillingen med lavvande i skolens pengekasse!

Jeg havde en god kollega med, så jeg kunne lave en lynudgave af mit forberedelsesritual, mens eleverne legede på legepladsen. Bevæbnet med notesblok planlagde jeg ruten og det, jeg skulle fortælle om. Erfaringen fra mit tidligere arbejdsliv (jeg arbejdede på Carl-henning Pedersen & Else Alfelts Museum, så Cobra og Jorn er ikke nyt stof) kom mig til gode, og jeg vidste jo, hvad eleverne havde arbejdet med og jeg kender dem jo rigtig godt. Det blev en dejlig oplevelse, hvor eleverne var eksemplariske museumsgæster, som var nysgerrige, deltagende, spørgende og dansende - hvilken fryd at "tage formidlerkasketten på" igen!

Lejrskole i Skagen

For ganske få dage siden kom jeg hjem efter tre fantastiske dage i Skagen med min 6. klasse. Jeg havde valgt at tage dem med hjem til min fødeby, så jeg på hjemmebane kunne guide dem kyndigt på cykel til alle de kendte og mindre kendte seværdigheder. Jeg har før været afsted med en klasse, og der valgte jeg selv at vise rundt på Skagens Museum. Det var en god oplevelse, men jeg forstyrrede museets andre omvisere, og jeg skulle holde mig lidt i baggrunden ift. andre grupper, så denne gang valgte jeg at betale for omvisningen.

Det var en rigtig god oplevelse. Omviseren åbnede flere verdener for eleverne: Billedkunstens, Skagens malerens, kvindefrigørelsens, provokationens og masser af andre. Mine elever var velforberdte, men ikke eksperter. Så velforberedte, at nysgerrigheden var vakt. Det var en fornøjelse at være tilskuer eller modtager til omvisningen. En glæde at se, hvordan en velforberedt omviser kan guide, åbne og tryllebinde, og så sker der noget, når eleverne står over for en anden voksen, end den de plejer at lytte til. 

Konklusionen

Uanset, hvordan et museumsbesøg strikkes sammen, så er det en gave til undervisningen. Det vigtigste er, at man skal ville noget med det. Det er ikke bare underholdning eller fyld. Man behøver ikke at have lært eleverne alt, før man tager afsted. Man kan lade formidlingen og udstillingen åbne og vække, eller man kan lade museumbesøget være kronen på værket, som cementerer alt det, man har arbejdet med.