Folkeskolens billedkunstrådgiver

Blog

Maskekursus og vidensdelingstanker

Hvor kunne det være fedt, hvis alle lærere fik lov, mulighed og midler til løbede at holde deres faglige kundskaber opdateret. Alle fag udvikler sig i takt med den verden det bevæger sig i, så selvfølgelig giver det god mening, at alle lærer, så ofte som muligt, får ny inspiration og indsigt i deres fag.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At være kreativ, bare for at være kreativ. Nogen gang, burde dét være grund nok til, at man som lærer får lov til at deltage i et kursus. Som lærer har vi brug for, at blive begejstret, selv at lære nye ting og at være dem der lader sig inspirere af andre. Hvis vi skal have en chance for at skabe inspirerende undervisning, så skal vi selv have oplevet inspirationen for at kunne give det videre.  

I dag har jeg oplevet noget fedt! Min leder gav mig nemlig mulighed for at blive inspireret, og sendte mig på et maskekursus, som jeg havde ønsket mig. Det er vigtigt for mig og glæden til mit fag, at jeg så ofte som muligt, får ny inspiration til min billedkunstundervisning. Den verden vi lever i forandrer sig hele tiden, og så må jeg og faget følge med. Kunst er ofte et udtryk for den samtid vi lever i, eller den tid vi har gennemlevet. Så fordi, at faget hele tiden udvikler sig, så er der altid noget nyt der skal prøves af og noget gammelt som skal opleves igen og med nye øjne.

Jeg kunne snildt have brugt flere dage på kurset, eller bare en hel dag på at lave masker. Det er altså sjovt! Denne gang var det én formiddag, hvor vi fik lov til at prøve nogle forskellige fysiske(bevægelses) øvelser af, fik indblik i maskernes liv og verden, og alt det man kunne udtrykke, når man iførte sig en maske med sin helt egen personlighed. Eller hvordan masken pludselig blev en kontrast til det man udtrykte med sit kropsprog og al den humor og uhygge der opstod i det mellemrum.   

Jeg ville have elsket at afprøve hele den kreative proces, så jeg både kunne få lov til at give masken minimum 2 lag papir mere, for til sidst at skære fri, male og evt. lakere den. Men det vil jeg altså prøve. Nu er jeg blevet inspireret til at dykke ned i emnet ’masker’ og undersøge deres historiske kontekst. Og derfra vil jeg selv planlægge et forløb, hvor der skal arbejdes med masker, kultur, udtryk og følelser.

I næste uge, tager jeg op og henter den maske, som min kollega og jeg startede sammen, og så skal de laves færdig. Måske skulle jeg overveje, hvordan jeg kan få delt det jeg har lært på kurset, med de kolleger som ikke selv var med. Hvordan videns deler du det, som du lærer på kurser? Eller har du overvejet, hvordan du kan dele ud af den viden, som du måske selv har opbygget gennem erfaring?