Folkeskolens billedkunstrådgiver

Blog

Nissearkitektur og plads til fantasi

Inspiration og kreativ fordybelse. Det kan man få, hvis man benytter sig af de Åben skole tilbud der er i kommunerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På den skole, hvor jeg har min daglige gang, der er vi meget begejstret for de tilbud som er en del af Åben skole. Det er vores PLC, der formidler mange af tilbuddene, hvis man ikke selv er opsøgende. For mit eget vedkommende, så indgår alle Åben skole tilbuddene som en fast del af min planlægning, når jeg maler de store strøg i min årsplan i sommerferien. Andre gange falder jeg over spændende tilbud i løbet af året, som jeg finder plads til og får indarbejdet i min planlægning løbende.

I dag deltog jeg med min 3.klasse i en workshop, som er et ud af mange gode tilbud, som er en del af Åben skole i Næstved Kommune.  

Workshoppen handlede om arkitektur og havde titlen ”Byg et nissehus.” Bag idé og gennemførelse står den dygtige kunstner og underviser Britta Johansen. Hun havde en fantastisk kontakt med børnene og skabte en behagelig stemning med rig lejlighed til fordybelse og grænseløs fantasi. Læs om Britta og alt det hun har været en del af de sidste mange år. Jeg anbefaler hende varmt. 

Det der fangede min interesse var bl.a. beskrivelsen af workshoppen:

"Arkitektur og duften af jul. Med blik for arkitektur og konstruktionsmuligheder skal eleverne bygge et nissehus, så Nissefar kan få sig et nyt hjem inden jul. Mursten og tagplader er byttet ud med pebernødder, brunkager og sukkerknalder – duften af jul breder sig og giver en sanselig oplevelse.

Undervejs præsenteres eleverne for kendte arkitektoniske værker, som måske kan give inspiration til det videre arbejde. Eleverne opøver evnen til at planlægge og udføre en konstruktion i 3D og får indsigt i såvel funktion som æstetik"

Arkitektur er altid et emne, der kan virke lidt uoverskueligt i billedkunst undervisningen, især i de mindste klasser. Derfor var workshoppen her, en skøn måde at åbne op for emnet, og et godt afsæt til det videre arbejde.

Jeg vil gerne dele nogle øjebliks- og stemningsbilleder med jer, sammen med opfordringen til, at huske at benytte jer af de Åben skole tilbud der findes. Det giver os mulighed for at skabe variation, blive inspireret og give børnene en på oplever, på en og samme gang.