Skoleårets første to uger

Forberedelsesugen er den bedste uge på hele skoleåret. Den første uge, forberedelsesugen, er bare den bedste, hvis ud spørger mig. Efter en lang og dejlig ferie, skal jeg og kollegerne møde ind til fælles morgenmad kl. 9, og det føles slet ikke som arbejde imens vi sidder og snakker ind over morgenbrødet. Heldigvis starter vi stille ud, for jeg har feriehjerne og den kan slet ikke huske, hvor det er jeg skal starte, når jeg skal gøre klar til et nyt skoleår. Det er en derfor en dejlig og lettet følelse der breder sig i brystet, når jeg kan se den to-do liste jeg skrev til mig selv, den sidste dag før sommerferien. Datids-Sarah har simpelthen forudsagt, hvor lidt fremtids-Sarah ville være i stand til at kunne huske, hvis hun ikke lige fik en lille reminder. Så er det vist bare at starte fra en ende af: tjek skema, print klasselister, book årsplanmøder, møde med det nye årgangsteam, tjek tilsynsopgaver…

Dagene flyver afsted og de kommende dage, skal jeg igennem min to-do-liste, modtage og lave klasseoverleveringer, mødes med nye og samarbejdes kolleger, snakke faglighed, når vi laver årsplaner, årshjul, tværfaglige forløb og planlægger Åben skoleudflugter, alt imens vi ikke behøver forholde os til de faste ringetider, elevkonflikter, forældrehenvendelser, PPV-indstillinger og min egen tissepause, som jeg normalt skal huske at skemalægge i enten 10- eller 12-pausen. Vi kan kopiere og printe i ro og fred, og hvis der er nogen der bruger kopimaskinen, så gør det ikke noget at klokken ringer, for der er ingen der venter på os i den anden ende. 

Pludselig, inden jeg får set mig omkring, så er det torsdag i forberedelsesugen og det må betyde, at det dagen efter er fredag, og på mandag kommer eleverne (!!!!) Fredag føles utrolig kort, for pludselig er der 1000 ting jeg lige kom i tanke om, at jeg havde glemt og som datids-Sarah ikke havde skrevet på to-do-listen. Jeg ender med at halvløbe rundt, for jeg skal lige kopiere to klassesæt af et engelsk grammatikkompendiet, læse op på mit første forløb i Natur og Teknologi, som jeg ikke haft på skemaet de sidste 5 år, huske at bestille materialerne til det første undervisningsforløb i billedkunst, lave billedkunst-dukse til alle de nye hold og jeg skal jo også nå at skrive den der ugeplan, som på afslappet og rolig vis, skal byde de nye forældre og elever velkommen på en ny afdeling. Men før jeg kan gå hjem på weekend, så skal jeg altså liiiiige hænge to flagranker op i mit nye klasselokale, som jo også skal pakkes ud, lave, printe og laminere 22 navneskilte og et dørskilt, hente kladdehæfter, mapper og tunge taskebøger til alle mine faghold, sørge for at klassens kalender hænger lige og… og… og ...

Det er mandag morgen i eleverns første uge, og selvfølgelig havde jeg svært ved at falde i søvn søndag aften, hjernen kørte nemlig på højtryk. Kroppen har dog slået reserve-adrenalintanken til, og er kørt i stilling til at modtage nye forældre og elever kl. 8. Det hele skulle gerne køre, planerne skal stå sin prøve og jeg opdager alt det, som jeg har glemt at tage højde for i planlægningsugen.

Halvvejs igennem den første uge med elever, bliver jeg mindet om, at det er den hårdeste på skoleåret. Onsdag er jeg allerede træt, øjnene er tunge, jeg semi-stresset over alt det jeg skal huske og nå, og min hjerne kører bare langsommere end normalt. Elevernes hjerner er også stadig påvirket af sommerferien, impulserne styrer det meste, og jeg bliver hurtigt mindet om, at jeg er tilbage på arbejde. Den første måned bliver nok lidt tung, inden både eleverne og jeg er helt mentalt tilstede igen.

Den 1. arbejdsuge med elever er ovre og vi er alle trætte, børn som voksne. I morgen mandag, starter vi får alvor igen. Vi har allerede stille taget hul på vores første forløb, Iagttagelsestegning og som håbet, elskede mine to nyeste hold også øvelserne med de forskellige tegneteknikker. Det skriver jeg mere om i næste uge. 

Indtil da, så tager vi én dag af gangen, der er 124 dage til juleferien ;)