Folkeskolens billedkunstrådgiver

Blog

Vedligeholder du dit vigtigste værktøj til billedkunstundervisningen?

Udover den almindelige forberedelse til billedkunst, så er dine egne kreative evner på mange måder et håndværk der skal øves, plejes og vedligeholdes. Det kan nemt smutte i den travle hverdag, og så viger det oftest til fordel for traditionel forberedelse. Selvfølgelig. 10 min. om dagen, for at holde gang i din kreative hjerne er bedre end 0 min.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da jeg havde afsluttet min eksamen i billedkunst på seminariet, så lovede jeg mig selv og min lærer, at forsætte på den billedkunstdagbog, som jeg var begyndt på, for at få den daglige dosis af kreativitet. 

Bogen blev hurtig for stor og fyldt med dårlig samvittighed, for livet med fast job og børn indhentede mig hurtigt. Jeg ønskede mig dog stadig et kreativt øverum, som var nemt, overkommeligt og relevant, når livet skulle gå op i en højere enhed. 

Nu, 7 år senere, har jeg fundet og er i gang med at afprøve en ny kreativt øverum. En hjemmegjort art book er blevet til, lavet af tegnepapir, to papirringe, kopier med øvelser fundet på nettet og en forside og bagside, lavet af genbrugspap med en brun papirspose som omslag, som jeg har illustreret med personlige symboler.

Måske er du interesseret i at prøve det af selv? Jeg har oprettet en mappe på Pinterest, som jeg kalder " art book handouts". Den indeholder tegneøvelser, sider med teori og andre kreative indslag, som jeg har fundet på nettet, og med det formål at holde de kreative evner og tanker i gang. 

Man kan evt også bruge idéen til et valgfags hold eller bare større elever, som er interesseret i at være kreativ udover de to timer de  har om ugen.