Kvalitet koster penge

Vi elsker tilbud. Se bare på flæskestege i december. 5,95 kr. pr. ½ kilo flæskesteg eller 5 kg. flæskesteg for 49 kr. Eller fløde og sødmælk til 2 kr.  Stakkels medarbejdere i Bilka og Føtex er blevet verbalt overfaldet af flæskestegssultne kunder, fordi der var udsolgt i kølemontren. 

Når det ikke er decembermåned, er der stadig spottilbud og nedsatte varer, og nogen butikker er mere gavmilde end andre med priserne. I Netto og Lidl koster en liter mælk ca. det samme, også i øko-udgaven. Mælken smager godt og lever fint op til vores krav og forventninger til en mælk. I ny og næ forvilder vi os ind i Irma eller Meny. Her kan vi også købe en liter mælk. Både i økologisk udgave, men også fra Jersey-køer. Det er da helt vildt eksotisk. Vi betaler 5-10 kr. mere for en liter mælk fra Jersey-køer.                                                                                                                     

Jeg er lidt nærig, hvis jeg skal betale mere for en vare, som jeg kan få billigere, og som er lige så god og lever op til de krav, jeg har til varen. Jeg er dog villig til at betale mere, hvis jeg kan overbevises om, at varen er det værd. Jeg kan ikke smage forskel på en billig mælk fra Netto og en mælk fra Jersey-køer, men jeg vil altid gerne betale for en økologisk mælk frem for en billigere mælk. Mælken smager ens, men samvittigheden er lidt bedre med en økologisk mælk. Jeg er ikke helt overbevist endnu om at smide yderligere penge efter en mælk fra Jersey-køer, når smagen ikke er bedre, men hvem ved, det kan jo godt ske... en dag.

Måske sidder du nu og tænker, om du er gået forkert på bloggen og er endt i et helt andet fora. Du er endt på en SOSU-blog, og jeg håber, du læser lidt videre, for jeg kommer til en pointe.                                             

Jeg underviser på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Jeg har undervist på uddannelsen de sidste 6 år med nogle afstikkere til grundforløbene. Jeg elsker PAU-uddannelsen. Jeg er vild med eleverne. Jeg er vild med den kvalitet de fleste elever kommer ud med efter uddannelse. De fleste elever kan jeg stå inde for som værende fagligt kompetente, omsorgsfulde og gode praktikere, der kan andet end at lege og feje gulv. De kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter med udvikling, trivsel, læring og inkluderende fællesskaber for øje. De kan indgå i sparring omkring børn og unges trivsel og udvikling på en faglig og professionel måde. De kommer med viden om både psykologi og pædagogik. De kommer faktisk med praksiskendskab, men en pædagogisk assistent koster penge. Mere end en pædagogmedhjælper og mindre end en pædagog, og kommunerne helst have en pædagog eller en pædagogmedhjælper end en pædagogisk assistent. Det handler om penge, og måske også manglende viden om, hvad en pædagogisk assistent kan?               

Jeg har mødt dygtige pædagogmedhjælpere, som er fantastiske med børnene, og som åbenlyst elsker deres job, men jeg har også mødt pædagogmedhjælpere, som ikke har de personlige eller faglige kompetencer til at være med til at udvikle og styrke børns trivsel og udvikling. Jeg kunne ønske mig, at institutionerne bare i ny og næ oftere vendte blikket mod en pædagogisk assistent frem for en pædagogmedhjælper, når de skal ansætte en ny medarbejder og kollega. At de ikke altid lader pengepungen råde, men også kigger på institutionens behov for stabil arbejdskraft.                                                     

Pædagogiske assistenter er færdige med deres uddannelse efter 2,1½ år (ca. 2,5 med GF2), så de kan hurtigere komme ud og være med til at løfte normeringsudfordringerne end en pædagog kan.

En billigere arbejdskraft kan være af god kvalitet, og mange steder gør pædagogmedhjælperne en kæmpe indsats, men nogen gange kan det give mere mening at betale lidt ekstra mod at få mere kvalitet for pengene i form af en pædagogisk assistent. En pædagogisk assistent skal være dyrere end en pædagogmedhjælper, bl.a. fordi de har et uddannelsesbevis med sig. Glem dem ikke derude, for de er faktisk rigtig dygtige.