Erfaringer og refleksioner fra SOSU-verdenen

Erfaringer og refleksioner fra SOSU-verdenen

Blog

Pyt-knap på overarbejde

Kalenderen siger november. Årstiden siger efterår. Efterårsferien er overstået. Juleferien er allerede meget tiltrængt. Vi er 3 måneder inde i et nyt skoleår på SOSU H på godt og ondt. Dette indlæg skal handle om pyt-knapper.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har længe tænkt over, hvad jeg skulle skrive om. Hvilket emne skulle jeg tage op nu? Jeg har haft svært ved at vælge til og fra, og jeg er ikke sikker på, at jeg er helt afklaret endnu.                                                                                               

Årsagen er, at jeg længe har været på overarbejde oppe i hovedet. Overskuddet og overblikket er udfordret, og det føles som om, at der sidder en og spiller Tetris oppe i mit hoved, og vedkommende er ikke særlig god til det.                                                                                                Jeg er ikke på vej til at smide håndklædet i ringen og forlade min arbejdsplads eller lægge en sygemelding, men cirkushesten er ved at være tom for kræfter og tricks. Det ligger ikke til mig at give op, men i stedet prøve at finde en løsning og komme ovenpå igen for min egen skyld. Jeg ser ikke ned på mine kolleger eller andre, som må lægge sig syge med arbejdsrelateret stress, og som har det elendigt. Jeg nægter bare, at mit arbejde må gøre mig syg.

Min arbejdsplads igennem 6 år har på godt og ondt gjort mig mere hårdfør, fleksibel og tilsyneladende også til en god pokerspiller. Min kollega sagde til mig, at min pyt-knap er den største, han har oplevet, fordi jeg aldrig bliver frustreret, taber hovedet eller råber højt.  Jeg er ikke 100 % enig med min kollega i, at jeg har den største pyt-knap. Jeg er næsten dagligt frustreret over mit arbejde, mine arbejdsvilkår, min løn, mit arbejdsmiljø, at være i konstant ”proces” (læs: ”Der sker ikke en skid”). Jeg råber bare ikke op omkring det. Måske burde jeg?

Erfaringer og refleksioner fra SOSU-verdenen

Jeg er 33 år og underviser på 5.år på SOSU H(tidl. SOPU). Jeg er TR-suppleant for DLF-medlemmer på SOSU H. Jeg har baggrund som uddannet folkeskolelærer. Jeg underviser primært i grundfagene dansk og samfundsfag, men underviser også i erhvervsfag, uddannelsesspecifikkefag mv. Jeg underviser på GF1, GF2 PAU, GF2 SSH og hovedforløb PAU. Bloggen vil handle om dagligdagen som underviser på en SOSU-skole. Op- og nedture og reaktioner og refleksioner vil ærligt blive delt. Her kan fordomme om eleverne, uddannelserne og/eller underviserne blive be- eller afkræftet.

Jeg er efterhånden så erfaren her, at der skal meget til at vælte mig. Jeg bliver ikke rigtig overrasket, når vi pludselig skal sadle om i undervisningen, akut skal overtage andre hold osv. Det er efterhånden blevet meget normalt, så jeg tilpasser mig og finder min egen vej. Det fungerer, men måske kun pga. en pyt-knap på overarbejde?

Mit nytårsforsæt er derfor, at pyt-knappen kommer mindre i brug, og at nej-hatten måske skal findes frem igen. Hvilket nytårsforsæt har du for dit arbejde? Hvad vil du gerne gøre anderledes i det nye år?

Powered by Labrador CMS