Er de på niveau?

I den biologiske tilgang til læring arbejdes der bl.a. ud fra, hvorledes hjernen skal være udviklet til at beskæftige sig med specifikke typer af læring. Spredningen i en klasse kan være ganske stor og derfor kan forskellen på eleverne også være ganske stor. Derfor hjælper det ikke igen og igen at udsætte børn for noget de ikke kan, blot fordi de ikke lige er på niveau med gennemsnittet (Hvilket er tilfældet i alle undersøgelser, hvor man beregner gennemsnit. Nogle skal jo ligge under, når andre ligger over - og derfor en absurd måde at tænke på). Tværtimod udvikler den plastiske hjerne sig, ved at beskæftige sig med det, den er god til.

Ved at bruge elevens styrkesider, sikrer man sig at hjernens neuroner danner flere forbindelser med hinanden, og derved styrker det indre neurale netværk. Undervisning i det man ikke magter er direkte skadelig og nedbryder hjernen og skaber negative læringsmønstre, der er uhyre svært at aflære igen. Dette er en af grundene til, at den gode gammeldaws specialundervisning for længst er kørt ud af udviklingsparate skoler. Den er dyr og den er ineffektiv.

Eleverne bevarer glæden og læringsglæden ved passende udfordringer. Eleverne udvikler ikke bare regnestrategier eller læsestrategier, fordi vi siger det eller underviser dem i det. De gør det, når de bygger på det, de kan og gennem små forstyrrelser gradvis bringes videre. Passende forstyrrelser og herefter tid til eftertanke.

Derfor er den læringsportalstyrede undervisning en sikker vej til at tabe de, der har svært ved det. Hjernen lagrer ikke viden, hvis den hele tiden bombarderes med ny præprogrammeret indlæring. Derfor er det bedre eleverne passer sengen, end laver lektier til langt ud på aftenen. Elever der tvinges til at træne tabeller eller læsning hjemme, fordi de ikke præsterer på niveau/gennemsnit lærer i virkeligheden intet ud over, at de ikke dur.

Selvom nogle lærere kan påvise umiddelbare effekter efter endte specialundervisningsforløb, så viser forskningen, at denne læring, der ikke er biologisk funderet glemmes igen - kort sagt langtidseffekten er meget begrænset. Lange skoledage og mere af det samme giver langt fra som ovennævnt de ønskede resultater. Den sikreste måling af undervisningens effekt foretages ca. ti år efter eleven har forladt skolen. (Min påstand)

Endelig er den biologiske tilgang til læring fundamentet for den systemiske ide/tanke. Det er min påstand, at den største hindring af børns læring sker, fordi eksisterende kulturs overleveringer af myter fastholder bestemte billeder af den gode undervisning. Vi forveksler produktionshallernes effektivitet og de i den sammenhæng anvendte metoder på det materielle med noget, der kan overføres direkte til undervisningslokalet. Men selv om vi ved bedre, så vælger vi ofte at afvise ny viden med den begrundelse, at det sikkert bare er en afvigelse fra normen.