Diktaturer, kaos og en verden i krig.

Ja, det er en af mine store kæpheste: Eleverne skal have den brede viden, og jeg synes til stadighed, at det er en udfordring, at give mine klasser en tilstrækkelig indsigt i de store historiske linjer, når de samtidig skal ned i det konkrete kildearbejde. Jeg har før været inde på, at jeg synes vores elever ofte mangler den dybe viden om eksempelvis selve Anden Verdenskrig, fordi langt det meste arbejde med krigen ofte koncentreres om besættelsen af Danmark og frihedskæmperne. Groft sagt. Der er flere facetter, end som så.

Derfor er jeg glad for, at historielærer Zeki Laurent Sadic har kastet sig ud i det omfattende arbejde at koge verdenskrigen ned til godt 90 minutter fordelt over tre film. Jeg behøver næppe at bemærke, at det går stærkt til tider, men der skal megen viden til at lave et sammendrag, som det Sadic gør her, og jeg hæfter mig ved, at mine elever kan få den berømte røde tråd i rigelig omfang til folkeskolens historieprøve og mere til.

Fortiden skal forstås, ikke bare fordømmes.

Krigens store linjer tegnes uden om Danmark med naturligt fokus på Tyskland, England, Frankrig, Rusland og USA, men vi kommer også omkring Nordafrika.

Blandt andet ses der særligt på de bagvedliggende årsager til Hitlers magtovertagelse, hvilket jeg hilser velkommen, fordi det ofte kan være svært for elever at forstå dette magtskifte uden at dømme samtlige tyskere i 1930’erne og 40’erne som en samling vanvittige, menneskefjendske tåber, der ikke tænkte sig om. Bevares, vanvid var der nok af, men det forklares, hvilken situation, Tyskland stod i, og hvorfor det kunne lykkes for Hitler at komme forholdsvis let til magten i 1933. Eleverne skal ikke bare vide, at det skete. De skal også forstå hvorfor og hvordan. Derved kan man selv som lærer perspektivere sin undervisning til nutiden.

Der trækkes desforuden de relevante bånd til Første Verdenskrig og mellemkrigsårene, og det er netop denne kronologi, som jeg finder både interessant og velfortalt i filmene. Samtidig formidles det tydeligt, hvordan Tyskland gradvist bevæger sig mod det endelige nederlag, og hvordan krigen udvikler sig til en regulær verdenskrig.

Den mentalitetshistoriske tilgang er blevet bragt til torvs i den forgange uge med en artikel om fortidens og nutidens etik. En debat, hvori historiefaget kommer til at stå centralt. Den grundlæggende viden hos eleverne, som jeg efterlyser ovenfor, bliver for mig at se nøglen til at se på fortidens etik i kritiske, oplyste perspektiver, fremfor bare at dømme den som afstumpet og tilbagestående. Dette ser jeg nærmere på i næste indlæg.

Første film om Anden Verdenskrig af Zeki Laurent Sadic