Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Store skilsmissedag. Brexit er en realitet. Også i historie og samfundsfag

Ved midnat udtræder Storbritannien af EU som det første land nogensinde. Det er historisk. Sådan rigtig. Det vil der blive skrevet om. Nedenfor finder du link til et hurtigt overblik for dine elever og dig selv.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ord kan rammes af inflation. Et ord kan blive brugt eller misbrugt så mange gange, at dets oprindelige mening falder i baggrunden. Dette er sket med ordet ”historisk”. Politikere eller journalister er blevet så glade for ordet, at selv den mindste begivenhed opnår æren af at være historisk.

I nat sker der rent faktisk noget historisk. Et medlemsland forlader EU. Det er næppe gået henover hovedet på nogen, at udmeldingen ikke er forløbet uden bump på vejen. Man har kaldt det en skilsmisse, selv om det resten af 2020 vel nærmere har karakter af separation. Storbritannien vil ikke længere, og derfor vælger man at klare sig selv under nye, dog ikke umiddelbart veldefinerede rammer. EU står lidt hovedrystende tilbage, og kan ikke helt forstå denne pludseligt opstået trang til selvrealisering. Det virker overilet og besværligt. If it ain’t broken, why fix it?

Det er naturligvis værd at nævne i vores samfundsfags- og historieundervisning. Det siger næsten sig selv. De store portaler har Brexit på programmet, men de eksisterende undervisningsforløb har båret præg af, at Brexit reelt ikke har været en realitet før nu. Ene og alene, fordi briterne ikke har kunne blive enige, har skiftet premierministre og råbt og skreget i parlamentet og på gaderne i Storbritannien.

Nu er vi således nået til et døgn, der vil gå over i historien. Boris Johnson vil tale til nationen, der vil være fest med fyrværkeri, der med lidt humoristisk sans vil kunne ses i Frankrig. 

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Hvad betyder det for Storbritannien, for EU og for os i Danmark? Det kan du se i linket nedenfor.

Rigtig god weekend derude.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/ved-midnat-siger-briterne-farvel-til-eu-det-kommer-det-til-betyde-dig