Folkeskolens idrætsrådgiver

Blog

De beskikkede censorer i idræt er klædt på

37 nye som gamle beskikkede censorer blev i fredags klædt godt på til de kommende idrætsprøver rundt om i landet i juni måned. Der blev både diskuteret helhedsvurderingen af prøven, gode råd når man har censorkasketten på for første gang samt for og imod en fast tidsramme af den praktiske og den teoretiske del.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er tredje gang, at First Grand Hotel i Odense slår dørene op for de beskikkede censorer i idræt – og det er tredje gang, at jeg er inviteret med.

En hel dag med faglig sparring, gode råd, vigtige debatter samt enkelte tvivlsomme spørgsmål.

Hvad er der så af vigtige snakke, diskussioner samt gode råd der er relevante at give videre til idrætslærerne rundt om i landet, som kan være så heldige at få deres elever op til prøven:

Folkeskolens idrætsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

  • Husk at tekstopgivelsernes ca. 20 ns. både skal omhandle teori om de valgte temaer og fysisk teori/fysiologi (ca. 50/50)
  • Der er et endnu skarpere fokus på det valgte tema både i den praktiske og den teoretiske del (er temaet gennemgående i begge dele?)
  • Der er ikke længere afsat et fast tidsinterval på vægtningen af praksis og teori-delen
  • En elev kan godt (med lederen/forældrenes samtykke) gå op alene, hvis han/hun af en grund ikke kan magte en gruppeprøve
  • Husk at tilmelde dig til webinar 29. marts 2017

http://www.emu.dk/nyhed/prøven-i-idræt-2017-–-er-du-klar# 

Selvom jeg har haft 12 prøvedage i idræt på kun to år, er det altid vigtigt med en løbende opdatering  og en genopfriskning af rollen som beskikket censor.

Nu må vi se, om eleverne mestrer at genskabe, omskabe eller nyskabe.

Jeg glæder mig til uge 24… Vi ses måske derude!