Følelsernes spil gennem legen

Leg med følelser

I sidste uge var jeg med på sidelinjen til en idrætsundervisning med én af vores 2. klasser på min skole. 

Lige præcis disse to lektioner handlede om legen. Om at kunne beskrive følelser efter forskellige lege.

Første leg var den klassiske ’Alle mine kyllinger kom hjem’. Eleverne kendte den tydeligt – og de var indforstået med de klare regler, som legen jo besidder.

Det, som overraskede mig, var den efterfølgende reflekterende samtale, som læreren og pædagogen tog med eleverne lige efter legen – stadig siddende i idrætstøj med ’bagdelen på linjen’.

Eleverne var imponerende dygtige til at sætte ord på deres følelser. Snakken gik på, hvordan det var at blive fanget af ræven? Hvorfor det betød mere for nogle end andre at slippe uden om ræven, og hvorfor enkelte børn sagde, at de ikke var blevet taget, selvom de var.

Jeg observerede hurtigt de elever, der var konkurrencemindede og dem der bestemt ikke var. Samtalen med elevene om at vinde for enhver pris var god og lagde sig i et refleksivt felt. Der blev delt oplevelser omkring, at det kan være frustrerende og ødelæggende for legen, hvis ikke alle overholder de fælles regler.

Eleverne fik mulighed for at spejle sig i hinanden og opleve ligheder og forskelle. Underviserne åbner dermed for et felt, hvor personlighedskonstruktion samt voksenstyret bearbejdelse af omverdenen finder sted. 

Følelserne fortsætter

Da jeg i fredags gik i gennem skolegården, stødte jeg på nogle af de samme elever, som jeg havde observeret ugen inden. De havde gang i en leg om at erobre hinandens pinde fra én baglinje i gården til en anden baglinje.

Én af drengene bliver ganske tydeligt fanget, men nægter det faktum at være blevet rørt. Flere af eleverne stopper op, og legen er ved at miste sit momentum. Jeg stopper også op. For mig som observatør, var det interessant at følge udviklingen i børnenes reaktionsmønster 

En pige tør sætte ord på:

”Du blev rørt, og du skal ligge din pind fra dig. Det er reglerne, og hvis du ikke følger dem slutter legen.”

Drengen kigger lidt forsagt rundt på de andre, og giver derefter pinden til det modsatte hold.

Det at kunne sætte ord på sine følelser er vigtigt. Det er også vigtigt, at der i skolen i gruppesammenhænge italesættes, hvad følelser gør ved os, og hvordan vi håndterer både de gode og dårlige.

Ikke blot fordi det er et kompetencemål, vi som lærere er underlagt, men også fordi vi alle bliver konfronteret med vores følelser gennem hele livet. 

At kunne samtale om følelser i 2. klasse – på dette niveau - var fascinerende for mig. 

Legen er et godt sted at starte. 

I min optik kommer fordybelsen helt af sit selv – for følelserne blomstrer gennem det legende element.