Idrætsfaget har udviklet sig til det bedre

Den forsimplede idræt

Når jeg tænker tilbage på min skoletid, var idræt klart et af mine yndlingsfag – hvorfor? Fordi jeg fik lov til at røre mig, få sved på panden og oven i købet være sammen med mine kammerater om det. 

Men jeg husker også samtidig, at undervisningen var meget forsimplet. 

I klassen kunne vi vælge imellem to idrætsgrene. I pigernes gymnastiksal var der hockey, og i drengenes gymnastiksal var der indendørs fodbold. Værsgo’ vælg det du helst vil – eller for nogle - vælg det fra som du ikke kan lide.

Lærerne var dommere på sidelinjen, og ikke altid omklædt.

Det var faget uden de, som jeg så det, vilde didaktiske overvejelser.

Didaktikken og idræt

Som idrætslærer i dag er der helt andre krav til at udføre en undervisning. Ud over færdigheds- og vidensmål skal vi også begynde at italesætte idrætsfaglige udtryk i langt højere grad. Samtidig er faget så også blevet et prøvefag.

Eleverne skal præsenteres for en anden undervisning end de var vant til for bare to år siden, idet der nu er en mere tydelig didaktisk plan med de valgte øvelser, og der konstant tages udgangspunkt i de syv givende indholdsområder.

Jeg skal som lærer også forsøge at udfordre alle elever i undervisningen, og alle på hver deres niveau. Idræt er et fag, der har forladt identiteten som blød mellemvare. Eleverne er nu tvunget til at lægge noget i faget, da det på lige fod med andre fag kan trækkes ud i april.

For mig handler idræt ikke om de lækreste faciliteter, eller om vi får delt to lige gode hold. 

Det handler om faglig, fysisk og social kvalitet i timerne. 

Eleverne skal gerne bibeholde deres nysgerrighed og vilje til deltagelse i undervisningen.

Idræt er ved at vende fra at være et fag med mange kendte aktiviteter, til at blive et fag, hvor eleven også kan blive udvikler. Der er fokus på processer i både det fysiske, faglige sociale felt, samtidig med at begrebsverdenen teoretiseres på et helt nyt niveau.

Idrætsfaget har udviklet sig til det bedre!