Folkeskolens idrætsrådgiver
Blog
Når eleverne indtager undervisningen
Selvom mit job kræver, at jeg som lærer evner at skabe en undervisning, der gør eleverne så nysgerrige at de i samarbejde med mig bliver klogere på en hel del emner, så møder jeg ofte elever i idrætsundervisningen, som har flere kompetencer end jeg selv inden for de givende kompetenceområder. Jeg vælger at fokusere på den positive energi, det nu kan medføre, i stedet for at føle det nedværdigende, at elever i 8. klasse kan mere end mig. For hvilke andre kompetencer kommer i spil, når en elev pludselig står for læringen?
Kalenderen siger tirsdag d. 8. november, og uret viser 8.15. To 8. klasser er på vej i bus ned til et lokalt dansecenter, som vi har fået lov at låne de næste tre gange til idræt.
Indholdsområdet, vi berører, er dans & udtryk, og i dag er målet at snuse til to forskellige stilarter. Eleverne skal gå fra lektionen og kende til forskellige stilarter inden for dans – både ved at have følt det på egen krop og ved at sætte ord på det.
Tidspunkt, lærere, indholdsområdet og målene er, som de har prøvet før, men der er dog en væsentlig forskel. I dag er underviserne ikke min kollega og jeg, men to af pigerne fra 8. klasse. I dag går de andre elever til de to piger i stedet for til os for at høre om dagens program.
Læreren som modtager
Den første stilart vi bliver præsenteret for er moderne dans. Pigerne er dygtige. Ikke blot til at danse, men også til både verbalt og nonverbalt at beskrive dansen. De andre elever udviser også en fin respekt i forhold til de nye undervisere. Alt i alt er det en god start på en anderledes undervisningsform.
Men hvor stiller det mig? Hvilke rolle får jeg nu som underviser?
Min kollega og jeg er boldspillere med stort B. Vi elsker at have en bold i hånden, men samtidig er vi også gode til at udfordre os selv, især når vores kompetencer ikke rækker meget længere end de fleste af elevernes.
Vi går med ud på gulvet. En ny rolle er givet til os. Vi er på lige fod med eleverne – og på glatis ligesom nogle af dem er.
På et tidspunkt bliver jeg rettet af én af underviserne. Det er umiddelbart en underlig følelse, men det er samtidig også sundt at mærke. Det gør noget ved én, og jeg bliver opmærksom på, hvordan den kommunikerede rettelse virker på mig som modtager. Jeg bliver for en stund sat i elevens sted, og situationen gør, at jeg nok skærper min opmærksomhed omkring mine egne kommunikative handlinger fremadrettet.
Jeg tænker lærerrollen er beriget med muligheden for ikke at skulle kunne svare på alt. I idræt kan jeg heller ikke vise alt. De færreste idrætslærere har store kompetencer hele vejen rundt, så for mig handler det om at finde kompetencerne i elevgruppen. Det kræver dog mod – mod til at slippe undervisningen og planen.
Den vigtigste læring jeg tog med mig efter de to lektioner i tirsdags var, at jeg skal turde give slip, skal turde at slippe kontrollen og nogle gange være på lige fod med mine elever.
Tak til pigerne for et par danselektioner, der for mig satte gang i en del refleksioner og åbnede muligheder for den ellers rammesatte og lærerstyrede undervisning.
Det er også fint, at jeg lærer noget!