At være beskikket censor

Jeg bliver tit spurgt, om man ikke tjener godt på at være ude som mundtlig beskikket censor. I min kommune er svaret nej! Man får sin almindelige løn, og der bliver ikke sat timer af til de opgaver, der følger med, når man skal ud til to skoler langt væk hjemmefra. 

Alligevel har jeg været beskikket siden kristendomskundskab blev et prøvefag i 06/07. Hvorfor?

Den faglige dialog

Noget af det bedste er den dialog, man får med lærere og ledere rundt om i landet. Hvordan skal prøvevejledningen tolkes? Hvordan laver man gode lærerstillede spørgsmål, og hvad skal de egentlig indeholde?

Hvad er en god kilde og hvor lange må de være? Hvad skal der egentlig til for at udløse et 12-tal?

Vidensdeling

Jeg sender altid et brev til de lærere, jeg skal ud til, på dagen for offentliggørelse af prøvefag. Her skriver jeg kort om de ting, der erfaringsmæssigt giver anledning til spørgsmål. I år oplevede jeg en leder, der på baggrund af mit brev ønskede en dialog. Det blev rigtig godt. Hun ønskede at blive klogere på prøveformen, således de som lærerkollegie kunne optimere undervisningen, så eleverne blev klædt godt på. Hun har efterfølgende fortalt mig, at hun brugte vores snak, da der opstod tvivl om nogle ting i et lokalt censorat. Og det er jo det, der er meningen med beskikket censur – vidensdelingen skal gerne sprede sig i de enkelte kommuner.

Mit udbytte

Som beskikket censor får jeg også meget med hjem. Nye måder at undervise på. Nye kilder. Nye produktformer. Det deler jeg i min hjemkommune, således vi også bliver klogere på, hvordan tingene kan gøres.

Som beskikket censor får man lov at fagnørde. Man møder en masse engagerede kollegaer rundt om i landet. Det er fedt. Så bliver du på et tidspunkt spurgt, om det ikke er noget for dig at blive beskikket i en periode, så sig ja. Det er dårligt betalt, det tager meget tid, men det giver så meget til dig selv og din praksis. Man bliver glad og får ny faglig energi. 

Rigtig god sommer til jer alle