De lærerstillede spørgsmål

Når man shar modtaget elevernes kilder og problemstillinger skal man lave 2-3 lærerstillede spørgsmål.

Spørgsmålene skal gives til eleverne umiddelbart inden prøvens start. De får så hhv 25,40 eller 55 minutters forberedelse alt efter antal gruppemedlemmer til at besvare spørgsmålene. De må til denne del lave noter, der må medbringes til eksaminationen. Noterne må gerne skrives på pc/ipad, men det skal sikres, at de noter der medbringes til eksaminationen udelukkende er produceret i forberedelsestiden.

Hvad er det, de lærerstillede spørgsmål skal kunne? Eleven skal prøves i bredden og dybden af stoffet. I deres besvarelse af egen problemstilling forventes de at gå i dybden med deres område. Dermed skal de lærerstillede spørgsmål sikre, at eleverne også kommer i bredden af faget.

Spørgsmålene skal således muliggøre at eleven får demonstreret sin viden og får perspektiveret til fagets kompetenceområder og klassens opgivelser. Det må derfor tilstræbes, at lærerens spørgsmål er af analyserende, fortolkende, vurderende og perspektiverende art.

I prøvevejledningen står der Læreren sikrer med de lærerstillede spørgsmål, at eleven perspektiverer inden for opgivelserne/fagets kompetenceområder (hvor det giver mening ift. elevernes selvvalgte problemstilling)

Parentesen er vigtig. Den slår fast, at spørgsmålene skal relaterer til elevernes problemstilling. Man kan således ikke stille spørgsmål, der stikker helt af fra emnet, men derimod nogle der breder emnet mere ud, end eleverne selv har formået.

Et eksempel.

To elever trækker emnet” Lidelsen og livet”. De vælger underemnet: ”Det gode liv”. Deres problemstilling er: ”Hvad er det gode liv?”

De finder tre kilder ”Jeg kan ikke leve uden bøn” på Kristendom.dk Samme sted finder de kilden ”Hvad er det gode liv ifølge kristendommen?” og slutteligt på religion.dk artiklen: Exvidne:”religiøse normer kan være en byrde for familielivet”

Deres produkt afslører, at de primært kommer til at tale om bøn og næstekærlighed.

Med deres kildevalg har de åbnet op for at der tales om Jehovas Vidner. Det gode liv åbner op for at tale om frelse og veje dertil, og kilderne om bøn åbner op for at tale om ritualer. Som lærer vælger jeg derfor at lave spørgsmål, der breder emnet ud den vej.

Spørgsmålene bliver:

1. Hvad er det gode liv for et medlem af Jehovas Vidner?
2. Fortæl om mindst to religioners ritualer og deres betydning for at opnå det gode liv?
3. Kan man kende det gode liv, hvis man ikke kender lidelsen?

Man kunne vælge at skrive bestemte religioner ind i spg. 2 for at sikre bredden.

Ovenstående spørgsmål er lavet til en gruppe, hvor eleverne har et middel standpunkt. Man kan op- eller nedjustere spørgsmålenes sværhedsgrad alt efter, hvor eleverne ligger fagligt. Spørgsmålene skal naturligvis have en karakter, som giver eleverne muligheden for at vise al deres viden. Men for nogle elever er alt deres viden på en god dag i bedste fald beskrivende. I så fald giver det ingen mening at lave tre spørgsmål på et højt reflekteret niveau. Med andre ord bør spørgsmålene differentieres inden for prøvevejledningens rammer, der hvor det giver mening.

Prøvevejledningen giver mulighed for, at man kan supplere de lærerstillede spørgsmål med en kilde fra pensum, hvor det er relevant. Principielt skal alle elever kende alle kilder i opgivelserne, så derfor bør det ikke være noget problem med en ekstra kilde. Der er dog nogle forhold, der bør iagttages, hvis man vælger at gøre brug af denne mulighed. Er kilden let og lige til, hvis man ikke lige kan huske den til bunds? Er der ordblinde elever i gruppen? De kan jo ikke få ekstra tid og kan således blive ringere stillet end de andre, hvis de skal nå at høre kilden. Er det rimeligt at lægge ekstra læsning ind til nogle grupper og ikke til andre? En hurtig optælling af skribentens kilder i årets opgivelser giver 57 kilder. Det er meget forlangt, at eleverne skal kunne huske dem alle til bunds.

Prøvevejledningen kan findes på følgende link:

http://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/forberedelse/proevevejledninger