Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Den nye prøvebekendtgørelse og brugen af it

Jeg har gennemlæst den nye prøvebekendtgørelse. Meget er præcis, som det plejer. Nogle detaljer er ændret, og så er der noget, hvor man spørger sig selv, om de, der laver reglerne, er klar over, hvordan virkeligheden ser ud.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man kan frustreret spørge sig selv, om det her er en dårlig joke. For det kan da ikke passe, at ministeriet igen-igen ændrer prøvebekendtgørelsen midt i et skoleår? Oven i købet sidst i januar godt to måneder før, eleverne skal trække emne? Men jo, den er god nok.

Lederne får travlt i denne prøvetermin. På side to i bekendtgørelsen står: Eleverne kan kun deltage i prøven, hvis problemstilling, kilder og produkt er godkendt af læreren og skolens ledelse (min fremhævelse). Hidtil har det været faglærers opgave. Lederen har kunnet nøjes med at underskrive opgivelserne.

Så er der hele it problematikken. Og nu bliver det rigtig sjovt. Som udgangspunkt må man kun tilgå hjælpemidler, hvis de er benyttet i den daglige undervisning. Dvs elektroniske ordbøger, opslagsværk mm er i orden. Wikipidea er i den forbindelse ikke et opslagsværk. Eleverne må gerne tilgå elektroniske grundbøger ex. Religion.gyldendal.dk eller religionsfaget.dk. Så langt så godt.

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Alt hvad der kan lagres lokalt, skal lagres. Eleverne må kun tilgå egne konti på nettet med leders tilladelse. Dvs at hvis læreren har brugt videoer fra youtube som kilder, skal eleverne oprette deres egen konto på youtube, downloade videoerne dertil og leder skal give tilladelse til, de må tilgå dem. Men hov… Hvad med alle de videoer Gyldendal og Clio linker til i de elektroniske grundbøger. Må man tilgå dem?

Alle artikler mm som man har linket til i undervisningen, skal nu downloades, laves til pdf og puttes på elevens drev, padlet e. lign (som leder skal give tilladelse til, man tilgår) Så er der alt det på dr.dk/skole, som eleven skal have downloadet til egen bruger derinde, og ……. Leder skal godkende, de tilgår.

Mine elever har indskrevet alle noter i deres padlets og indsat links til kilder, De skal nu til at enten slette kildelinks eller flytte alle noter. Det er ikke i orden.

Kære leder, der er en masse du skal til at godkende og sætte dig ind i. Kære faglærer, du har en masse, du skal til at gøre lokalt. Kære elever, jeg beklager, at I skal til at gøre en masse ekstra arbejde.

Det er jo ikke fordi, det er vanskeligt. Fra næste skoleår gør jeg det løbende. Men at skulle gøre det med næsten to års pensum så tæt på prøven giver en ekstra arbejdsbelastning. Og det er ikke i orden.