Er der en lærer til stede?

For det første må jeg protesterer mod betegnelsen ”lærer”. Der burde stå, at kun 90% af dem, der underviser i folkeskolen er lærere. Det betyder, at 10% ikke har den uddannelse, der giver dem det didaktiske, faglige og pædagogiske fundament til at undervise. Det er rigtig mange.

Samtidig har vi en folkeskolereform, der siger, at ” alle børn skal blive så dygtige, de kan”.

Ser man på kristendomsfaget, er det yderligere udfordret af, at det er det fag i skolen, hvor der er færrest linjefagsuddannede lærere.

Undervisere, der højst har en studentereksamen, har ikke nødvendigvis haft faget, siden de selv gik i folkeskole. Har de en stx, har de yderligere et års undervisning i religion.

Er det sådanne undervisere, vi vil have til eleverne? Hvordan er det kommet hertil?

Der er store rekrutteringsproblemer i lærerfaget. Der er ikke mange, der søger uddannelsen og de, der har uddannelsen, forsvinder fra folkeskolen.

Lærerflugten er ikke blevet mindre siden lov 409. Nu er det forhandlingstid igen. Så iagttager man vel skolens udfordringer, og gør noget for at vende udviklingen?

Hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg nok gøre noget, der gjorde jobbet attraktivt. Jeg ville lave betingelser, der gjorde, at køen for at komme ind og læse  til lærer bugtede sig i slanger omkring professionshøjskolerne. Jeg ville give de ansatte vilkår, der gjorde, at de kunne arbejde professionelt. De skulle have tid til forberedelse, tid til omsorg, tid til den gode inklusion. Der skulle være midler til ordentligt it, indeklima, undervisningsmaterialer (forsæt selv listen)

Zigler og KL - den kurs I fører, fører ikke til flere lærere i folkeskolen. Tværtimod. Det tjener ikke skolen. Det tjener ikke børnene. Det tjener ikke lærerne. Det tjener ikke samfundet. Det man sparer ved endnu et lovindgreb, bliver dyrt på sigt. Rigtig dyrt. Vi får nemlig en generation, der ikke bliver så dygtige, som de kan, men så dygtige, som man var villige til at betale for.