Faglige fællesskaber

Noget af det bedste ved at få efteruddannelse er, at man møder andre, man kan fagnørde med. Undervisere, der har andre faglige tilgange end en selv.  Foredragsholdere, der har viden om ting, man ikke selv har, og hvor man bliver klogere på noget. Kursusinstruktører, der ved noget, man ikke selv har haft tid til at sætte sig ind i.

Et andet sted, hvor det faglige fællesskab er fantastisk, er, når skolen nedsætter et fagudvalg. Her kan man komme i dybden på langs og tværs af årgangene. Man kan udvikle forløb og metoder. På min skole havde vi fagudvalg i religion sidste år. Vi havde tid til fordybelse - ja til trods for tidspunktet på dagen, vil jeg postulere, vi til tider ligefrem var innovative, i det vi inspirerede hinanden og udfordrede hinandens tankesæt.

Det er noget af det bedste, jeg ved.

Der er bare lige det, at der ikke er ret meget af den slags, når man er faglærer i religion. Der kommer til at gå mange år, før der igen er timer til et fagudvalg i vores fag.

Kursusmuligheder

Vender man øjnene mod kursuskatalogerne, er der ikke meget at komme efter. I hvert fald ikke i min del af landet.

Der er en inspirationsformiddag, hvor der præsenteres læremidler. Og så er der religionernes dag i september.

Da vi i fagudvalget har set på materialer, er vi en gruppe på fem på tværs af afdelingerne, der har søgt om at komme af sted på Religionernes dag. Og tænk sig - vi har fået lov. Vi vil bruge dagens oplæg til at udvikle nogle nye forløb til hhv mellemtrin og overbygning.

Vi - og vores ledelse - er heldigvis af den overbevisning, at man kommer længere i lærende fællesskaber.

Hvad gør I?

Hvordan lærer I i fællesskaber? Er der nogle gode ideer til os andre? Kommenter gerne på indlægget her, og gør det til et lærende fællesskab.