
Folkeskolens religionsrådgiver
Blog
Hvornår skal man trække?
Presser det eleverne for meget at trække og arbejde med deres prøveopgaver fra 1. april, selv om vi ikke ved, om de skal op? Eller er det lige modsat - vi presser dem ved først at trække, når vi ved, de skal op?
Når jeg holder kurser i prøven i kristendomskundskab, er der især et punkt, der vækker diskussion. Hvornår skal eleverne trække?
Argumenterne for først at trække, når udtrækket er kendt (i år 23/4), er, at faget har så få timer, at vi skal udnytte hvert sekund til undervisning. Det er stressende for eleverne at skulle arbejde intensivt med adskillige synopser, blot for at lægge de fleste til side, fordi de ikke skal bruges til noget. Læreren har alt for meget vejledning, der ikke er nødvendigt.
Argumenterne for at trække 1/4, eller snarest muligt derefter, er, at det giver eleverne tid til at fordybe sig. De har længere tid til at bestemme underemne, lave en god problemstilling og finde de gode kilder.
Hvem har så ret?
I prøvevejledningen står:
14.4. Efter lodtrækning af et emne eller tema, som finder sted senest 5 skoledage før de skriftlige prøver påbegyndes og tidligst den 1. april, har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling, kilde samt produkt.
Kravet er altså 6 lektioners vejledning. Hvis man omlægger skemaet efter de skriftlige prøver, kan man godt nå det inden sidste skoledag, selv om man først trækker d. 23/4.
Ulempen ved at vente er, at man som lærer kan blive meget presset. Censor skal have alt materiale 14 dage før prøven. Når eleverne har afleveret, skal faglærer i gang med at lave to til tre ukendte spørgsmål til hver gruppe. Det tager tid - lang tid. Derved får eleverne kortere tid til arbejdet, i det afleveringsfristen for de fleste vil ligge en uge eller to efter de skriftlige prøver. Jeg kan være bekymret for, om de kan nå at fordybe sig.
Vejledningsarbejdet bliver meget intenst, fordi tiden bliver en afgørende faktor.
Jeg trækker altid med eleverne på den første mulige dag. Det giver mig to til tre vejledningsgange inden udtræk. Første gang får vi bestemt underemne og problemstilling. Anden og tredje gang finder eleverne kilder. Bliver vi så trukket ud, er de godt i gang, og jeg har bedre tid til at vejlede. De har bedre tid til at lave et godt produkt. Bliver vi ikke trukket ud, er arbejdet ikke spildt. De har øvet sig i at lave gode problemstillinger. De har øvet sig i at arbejde med kilder.
Jeg kan med min bedste vilje ikke se, at det er "synd" for eleverne, at de skal arbejde med flere synopser på en gang. Det foregår i timerne. Det er gruppearbejde. Det er ikke anerledes end almindelig undervisning.
I min optik muliggør et tidligt træk, at eleverne kan fordybe sig. At det samtidigt giver faglæreren lidt bedre muligheder for at give god vejledning, er kun en bonus.