Konfliktdilemma

At man er medlem af en fagforening, og at man er solidarisk, er noget helt naturligt for mig. At arbejde under en lockout er fuldstændig utænkeligt for mig - og de fleste andre jf diverse blogs her på sitet.

Der hvor det bliver mere mudret er, når vi taler om tiden før og efter en lockout. Meldingerne lyder nu, at vi kan blive pålagt overarbejde efter konflikten, for at 9. klasse kan nå deres timer. Min umiddelbare tanke er: ”Glem det”.

Ansvaret for manglende timer skal placeres hos KL. Det er ikke min skyld, eleverne ikke når deres pensum eller ikke bliver klar til prøven. Men... pipper mit lærerhjerte, det skader jo elevernes muligheder for at opnå gode resultater. Det resultat, vi sammen har knoklet for i flere år, bliver ikke optimalt.

Mit hoved svarer, at det må hjertet til at komme over, for det er Kl (og moderniseringsstyrelsen?), der igen tramper på min faglighed, mine professionsidealer og hele min lærerpersonlighed. Så langt så godt.

Jeg er ikke herre over, om jeg igen bliver lockoutet. Jeg er ikke herre over, om jeg bliver pålagt ekstra arbejde efter en lockout. Det må blive, som det bliver. Så langt får mit hoved lov at bestemme. 

Mit lærerhjerte får lov at bestemme så meget, at jeg har forberedt to forskellige forløb til ugen efter påske til 8. For jeg vil ikke starte noget nyt op, jeg ikke kan fuldføre. Jeg trækker med 9. klasserne tirsdag efter påske og bruger min vejledning i den uge på at instruere dem i, hvordan de kan arbejde uden vejledning, og hvad de kan læse op. Hvis de så er trukket ud til prøve, må vi se, hvad vi gør.

Jeg vil fortælle eleverne i 8., at de næste forløb ligger på Easyiq. Om de arbejder i dem eller ej, er deres valg. Jeg sletter ikke forløbene - for mit lærerhjerte forbyder mig at fjerne muligheden for at lære noget for dem, der gerne vil.