Forskning og sosu-uddannelsespraksis

Blog

Uha – oplevelser

Ubehagelig men vigtig læring

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af og til får jeg mulighed for at lytte til og observere undervisere tale sammen og drøfte pædagogiske og didaktiske problemstillinger. Det er altid spændende men nogle gange hører jeg noget som jeg bare må forfølge.  Denne gang er det en snak om Uha- oplevelser der fangede min opmærskomhed.

 Noget af det mest bekræftende man kan opleve som underviser, er når man kan se eller høre at eleverne får det vi kender som Aha-oplevelser. Altså den ” kognitive gnist” der opstår når vi får nye erkendelser eller ideer til løsning af et problem. For Sofie, der er underviser på Randers Social og Sundhedsskole, er det dog mindst lige så vigtigt, at tale om Uha- oplevelser som et ubehagelig men vigtigt afsæt for læing. Sofie taler ud fra egen erfaringer når hun siger at: ” Aha oplevelser forsvinder på et tidspunkt når de ikke længere giver mening for den praksis man står i". Uha oplevelser er noget man husker fordi det er så voldsomt, man bliver rystet i sin faglighed fordi man står med andre menneskers liv i sine hænder”.

Forskning og sosu-uddannelsespraksis

Jeg er Ph.d. i pædagogisk ledelse fra Aalborg Universitet. Jeg har arbejdet inden for social- og sundhedsuddannelserne i mere end 20 år. Først som underviser, derefter pædagogisk konsulent og som uddannelsesleder. I dag arbejder jeg med forskningsprojekter, uddannelse og formidling indenfor pædagogisk ledelse og kapacitetsopbygning i organisationer. Min mission er, at styrke forskning der kan bidrage til fortsat udvikling af uddannelserne til nogle af Danmarks største og vigtigst velfærdsområder.

Kontakt: abn@sosuranders.dk eller abroikl@aau.dk

I følge Peter Bro belønnes Aha- oplevelser med en dosis dopamin der udløser en slags lykkerus som biologisk set, driver os mod flere nye erkendelser. Det står dog helt for egen regning at påstå at Uha oplevelser i så fald må udløse en mængde adrenalin – der gør læringsoplevelsen en hel anden der ikke just driver os mod flere af slagsen. Men vi vil alle komme til at stå i uha- oplevelser siger Sofie: ”Vi kan alle komme ud i pressede situationer hvor vi potentielt kan risikere at fejle – men der helt vildt vigtig at vi tør snakke om det – både så vi kan lære af vores fejl. Men også fordi det er vigtigt at få luft for de situationer hvor vi fejler så det ikke kommer til at nage os”.  Sofies budskab er, at vi skal turde tale om den læring der knytter sig til de mere ubehagelige Uha-oplevelser, fordi "Uha-oplevelser er en del af den måde hvorpå SOSU-medarbejderen skal være i og udvikle sig i sit fag"  Sofie bruger derfor sig selv som rollemodel og fortæller gerne eleverne om sine egne Uha- oplevelser ”Jeg er ikke stolt af det jeg har gjort, men det er vigtigt at vi tør tale om de fejl vi laver. Jeg tror meget på at vi som undervisere skal turde at gå forrest og tale om det der er svært ved omsorgsfaget”. Sofie afslutter vores samtale med at sige: ”Jeg håber at der plads til at eleverne kan få lov til at tale om det de ikke ved og ikke kan. Fordi det er en lige så vigtig del af fagligheden at være ydmyg overfor det man ikke ved og det man ikke kan og kunne bruge UHA oplevelser som afsæt for læring”.

 Jeg har skrevet dette blogindlæg af to grunde, for det første fordi ordspillet mellem Aha og Uha oplevelser ”kan noget” i forhold til at forstå læringssituationer - som jeg synes var vigtig at dele.  For det andet fordi jeg er blevet vild med at lave små mikro-interview der udforsker nogle af de mange antagelser der ligger bag vores måde at forstå læring. Prøv det – vær nysgerrig på hinandens perspektiver- indlæg mikro- interviews i jeres samarbejde. Hvem ved måske opstår der en Aha- oplevelse.

Tak til Sofie for at dele