Klassisk demokrati-playliste

I min første beskrivelse af mulige klassiske playlister nævnte jeg en playliste om demokrati. Den har flere vist interesse for, bl.a. Merete Due Paarup. En herlig opgave her et par dage efter Grundlovsdag og ugen inden folkemødet på Bornholm.

De små grå skulle aktiveres hos DJen, for det er en stor udfordring at skulle anskueliggøre hvor meget demokrati har betydet for den vestlige verden. Det har sat præg på al sideløbende samfundsudvikling og ikke mindst musikken i den forbindelse. Dagens playliste vil have sit afsæt i dansk og europæisk demokrati, selvom der findes mange andre mulige og værdige udgangspunkter.

Første nummer er en ganske kort sag, som alligevel vil være meget kendt. Trompetsignalet fra European Broadcasting Union, som blev oprettet i 1950. EBU var ét af tiltagene efter 2. verdenskrig, hvor ambitionen var, at Europa aldrig igen skulle være i krig indbyrdes, men arbejde sammen om styrkelsen af demokratiske principper gennem public service. Hvem sagde Melodi Grand Prix?

Andet nummer er en flashmob. Selve det at spille musik er jo en demokratisk handling, hvor alle stemmer blander sig og bliver til et fælles hele. Her i et nummer, som er skrevet lang tid før den politiske forståelse af demokrati fandtes. Friedrich Schillers digt ’An die Freude’ blev sat til musik af Ludwig van Beethoven i hans 9. symfoni for over 200 år siden. Beethoven var fuldstændig døv, da han skrev dette værk. Han hørte det kun for sit indre øre.

Teksten er et kald til broderskab for at forbedre verden. Derfor blev satsen officiel EU-hymne 1985: ”Glæde, gnist fra guddomsflammen, datter af Elysium! Luedrukne fandt vi sammen, engel, i dit tempelrum. For din tryllekraft forsvinder skel, som vedtægt skænked hus. Brodersind os nu forbinder ved din vinges blide sus.”

Tredje nummer er et eksempel på det stille demokrati, græsrodsdemokratiet. Ikke alt er udgået fra regeringer og store kampe. I Danmark er meget af den demokratiske tanke forankret i højskolebevægelsen, hvor idéer som frihed, dannelse og fællesskabets kraft er udgangspunktet. Højskolebevægelsen har givet Danmark en kæmpe sangskat. I denne sang om Den blå Anemone fra Lolland fortælles om skønhed og urkraft til at klare sig trods barske omplantninger. Stadigt aktuelt i dag.

Fjerde nummer har en dobbelttydning. Marseillaisen er Frankrigs nationalsang med rødder i den franske revolution, hvor studenter og fritænkere af flere omgange kæmpede blodigt for at få frihed og demokrati. Præcis denne indspilning er fra november, hvor den spontant blev spillet før en operaforestilling på Metropolitan Opera i New York, da Paris var blevet ramt af terror aftenen før.

Jeg ønsker god fornøjelse med playlisten og tager gerne imod flere gode udfordringer!

Med venlig hilsen DJ Class of Eva

https://www.youtube.com/playlist?list=PLFIXLEdBP2HeuXcWPlNqlp_s7Je8Ev6wh