Blog

Tilbud om gratis kursus!

Hvis du er medlem af Fagfællesskabet Håndværk og Design har du nu mulighed for at lære at producere små videofilm af din egen undervisningspraksis. Kurset er gratis, men der er begrænset antal pladser så skynd dig at melde dig ind i fællesskabet på haandvaerkogdesign.net og tilmeld dig sammen med en kollega.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette er et tilbud til dig, der ønsker at medvirke til udvikling af faget håndværk og design. Du lærer at fremstille små videosekvenser af din undervisning i faget. Sekvenserne deles efterfølgende på sitet – hvis du giver din tilladelse - og du får derved mulighed for at drøfte dine ideer med en lang række fagfælder.

Kurset er opdelt i 2 workshops a 2 timer hver. På workshop 1 bliver I klædt på til at lave jeres videoer og identificerer, hvad I vil filme. På workshop 2 ser vi hinandens videoer (udvalgte) og giver hinanden struktureret sparring og feedforward.

Første workshop er mandag den 5. september kl. 16.30-18.30 og anden workshop torsdag den 6. oktober 16.30-18.30. Begge finder sted på KPH, der er et fælleskab for kreative og innovative iværksættere, der arbejder med sociale, kulturelle og miljømæssige iværksætterprojekter. KPH ligger på Enghavevej 80 i København – få minutters gang fra den nye Carlsberg S-tog station.

Håndværk og Design - et video-fagfællesskab

Fagfællesskabet Håndværk og Design er et professionelt fællesskab for lærere, pædagoger, studerende og undervisere ved professionshøjskoler. Det er &LEARNING, der har taget initiativ til og udviklet fagfællesskabet i tæt samspil med en række håndværk og design-undervisere. Det er et online læringsrum med korte videoer af god og inspirerende undervisningspraksis i danske grundskoler. Videoerne bruges som afsæt til refleksion, inspiration, dialog og udvikling i faget håndværk og design. Fagfællesskabets redaktionsgruppe er penneførere på denne blog. Fagfællesskabet findes på www.haandvaerkogdesign.net

Du tilmelder dig sammen med en kollega (helst fra din egen skole), så du har en, der kan filme dig - og vise versa. I er begge indstillet på at prøve kræfter med at lave en kort video fra jeres håndværk og design undervisning. Deltagerantallet er begrænset til 10, og der er allerede 4 tilmeldte. Så der er plads til 3 makkerpar mere. Tilmelding sker efter 'først til mølle' princippet.

Vil I være med, sender I en email til redaktion@haandvaerkogdesign.net, hvor I skriver 'Tilmelding til videokursus', jeres fulde navne, email adresser, telefonnumre og hvilken skole i kommer fra. I behøver ikke identificere, hvilke praksisser I vil filme inden I kommer på kurset.

Har I nogle spørgsmål, er I velkommen til at give Nicolai Seest et ring på 40 89 89 02 eller sende en email redaktion@haandvaerkogdesign.net Nicolai kommer fra virksomheden &LEARNING og vil være træner og facilitator på kurset.

Fagfællesskabet Håndværk og Design, som du finder på haandvaerkogdesign.net  er et professionelt fællesskab med fokus på god og inspirerende undervisningspraksis i danske grundskoler. Det er et online læringsrum for refleksion og udvikling i faget håndværk og design – for lærere, pædagoger, studerende og undervisere ved professionshøjskoler.

Ideen med fremlæggelse af videoerne er dels den, at de der ser dem bliver inspireret til at udvikle god undervisningspraksis i faget håndværk og design. Desuden er det vores erfaring, at de lærere, der fremstiller og medvirker på videoerne, ligeledes inspireres til fortsat udvikling af faget.

Kurset her er tænkt som en hjælp dig, der ønsker at medvirke til udvikling af faget, men som har brug for lige at blive hjulpet i gang med at filme.