Inspiration fra Japan - professionsudvikling i lærernes hænder.

Kære læser. 

Det er interessant at japanske lærere hører til blandt dem, der angiver det største behov for løbende at videreudvikle deres professionelle kompetencer, samtidig med at deres undervisning anses for at være i verdensklasse. Internationale undersøgelser placerer således altid japanske skoleelever i top, hvad angår præstationer og faglig aktivitet. Udenforstående antager ofte, at det skyldes kulturelle forhold, som at japanske elever er særligt disciplinerede, eller har særligt lange skoledage. Forskere og andre, der har kendskab til japansk undervisningspraksis, peger dog på, at japanske lærere simpelthen er dygtige til at engagere eleverne ved at gøre undervisningen relevant for dem.

At japanske lærere føler et stort udviklingsbehov kan måske forklares med, at jo mere man lærer, desto mere ønsker man at lære. Dette hænger formodentlig sammen med den japanske tilgang til professionsudvikling. Japanske lærere udvikler og deler ofte deres undervisningspraksis i fællesskab, hvor de får lejlighed til at diskutere undervisningsnære, fagdidaktiske problemstillinger. Nye undervisningsideer udformes på baggrund af diskussionerne og vises ofte frem for kolleger, der efterfølgende kan bidrage med deres refleksioner. Bemærk i øvrigt, at lærere på denne måde er med til at udvikle fagdidaktikken generelt. Denne form for praksisudvikling er centreret om lektionsstudier.

Ud over at styrke lærernes position gennem at give dem ansvaret for udvikling af undervisningen, sker denne udvikling i direkte relation til den praksis, undervisningen skal udfoldes i. Det er praktikerne, der udvikler praksis. Populært sagt udvikles underviseren gennem udvikling af undervisningen. (I Danmark er det oftest omvendt: Gennem kurser o.l. udvikles underviseren med det formål at udvikle undervisningen).

I mit phd-projekt arbejder jeg sammen med lærere og skoler i Lyngby-Taarbæk Kommune om at eksperimentere med at udvikle fagdidaktiske kompetencer gennem lektionsstudier. I den forbindelse har jeg besøgt og skal jeg besøge japanske skoler og forskningsinstitutioner. Målet er at studere de forhold og strukturer, der ligger rundt om og muliggør lektionsstudier samt udbyttet af disse, dvs. undervisning som den folder sig ud.

Til det kunne jeg godt bruge din hjælp: Det er jo meget fint, at de japanske lærere har udviklet en form for praksis og praksisudvikling, der gør deres elever til nogle af de dygtigste og mest aktive i verden. Men hvad skal der til for at komme der til, og hvad skal der til for at vedligeholde dette i det daglige? Hvis vi i Danmark skulle lade os inspirere af Japan, hvad har vi så brug for at vide? Har vi overhovedet mulighed for at gøre brug af sådanne tilgange?

Jeg håber, du vil være med til at stille de kritiske spørgsmål, der kan gøre os klogere på japansk undervisning og på, hvordan vi eventuelt kan tage ved lære af de japanske lærere. Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, vil jeg bede dig stille det/dem her, så vil jeg stille dem videre til japanske lærere, ledere og forskere. Det er ikke sikkert, jeg kan få svar på alt, men som udgangspunkt er intet spørgsmål for stort eller småt.

Hvis du har lyst til at vide mere om lektionsstudier og japansk undervisning, kan du læse videre på mit projekts hjemmeside: ind.ku.dk/lektionsstudier. Der finder du også en invitation til en åben lektion med en af Japans mest anerkendte matematiklærere, Hiroshi Tanaka.

I håb om din interesse og dine spørgsmål.