De faglige foreninger og det repræsentative demokrati

I det lille års tid, jeg har været formand for Danmarks Matematiklærerforening, har vi haft mulighed for at udtale os to gange – først til prøvebekendtgørelsen og senest bekendtgørelsen om læreruddannelsen. Lige nu er vi blevet bedt om at medvirke til evalueringen af karakterskalaen. Men er vi repræsentative for alle Danmarks matematiklærere?

Måske ikke, for foreningen betjener jo sig også selv af et repræsentativt demokrati. Medlemmerne er medlemmer i lokale kredse fordelt over hele landet. Disse sender hver en repræsentant til foreningens hovedstyrelse, som mødes to gange om året. På et af disse hovedstyrelsesmøder vælges formand, næstformand, sekretær og kasserer. Disse fire tegner foreningen i et forretningsudvalg, som står for den daglige drift af foreningen.

Så vi repræsenterer kun de matematiklærere, der punkt 1 er medlem af en lokal kreds, punkt 2 er aktiv i kredsen dvs. som minimum deltager i generalforsamlingen lokalt, punkt 3 er aktiv i en lokal kredsbestyrelse. Så det ser sort ud! Vi har faldende medlemstal i de fleste lokale kredse. Vi hører rigtig ofte om gennemførte generalforsamlinger, hvor kun bestyrelsen mødte frem. Og vi ser flere steder, at det er svært at rekruttere medlemmer til kredsbestyrelserne.

For 50 år siden blomstrede Foreningsdanmark. Man var medlem af den lokale idrætsforening – nu melder man sig ind i en privat fitnessklub, hvor man ikke selv har ansvar for noget. Det er måske lidt dyrere, men så er der også sørget for alt, og ellers kan man klage. Man betaler for en vare og forventer, den er i orden. I foreninger tager man del i ansvaret og arbejdet og stiller op, når der bliver kaldt. Eller sådan burde det være.

Vi har rigtig mange medlemmer, som ikke er aktive, men som i kraft af deres medlemskab støtter– må vi gå ud fra – den tanke og den politik, vi prøver at udbrede i form af de høringssvar, vi giver til det politiske system, de holdninger, vi giver udtryk for i vores blad og de forslag til indhold og pædagogik i matematikundervisningen, der kommer til udtryk i de udgivelser foreningen står for. Vi er glade for alle vore medlemmer. Vi ville bare gerne se dem til vore arrangementer og især vores generalforsamlinger. Vi ville så gerne have kampvalg til alle vore lokale kredsbestyrelser (det er der også i nogle kredse).

Jeg kan ikke love, at der ikke er arbejde i at påtage sig en bestyrelsespost. Men jeg kan love et berigende og indsigtsfuldt job, hvor man sammen med andre, der brænder for matematik, kan være med til at sætte kursen for udviklingen af matematikfaget. Lokalt ved hjælp af kurser og arrangementer, på landsplan ved gennem arbejdet i hovedstyrelsen at påvirke det politiske system. Men det kan være svært at forestille sig, at man kan presse mere ind i en i forvejen presset hverdag, hvor ikke mindst lærergerningen bliver mere og mere kompleks. Men det viser sig ofte, at man får mere end man giver.

Det er et godt tidspunkt at starte lige nu. Der er grøde i luften og der bliver meget at tale om og udtale sig til i den nærmeste fremtid. Der er særlig fokus på matematik i folkeskolereformen. For eksempel skal der inden udgangen af 2013 ske en forenkling af Fælles Mål for matematik. Hvis DU skal have indflydelse, er det nu du skal finde din lokale kreds  - måske er der en ledig bestyrelsesplads.