Blog

Gejsten, energien og undervisningen i matematik.

Som matematiklærer i Danmark kan man for øjeblikket let blive offer for den offentlige mening. Danmarksmestre i Matematik - hurra for 8.m på Lukas-Skolen i Vejle! Kinesisk matematik - øv for en mavepuster! Ny arbejdstidsaftale ved lov - tjah…

Publiceret Senest opdateret

Matematiklærerforeningen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Først det positive - det er jo altid rart med de gode historier.

Matematik og Havet var overskriften på årets projektopgave til Nordisk Matematikkonkurrence. Hvis man vil se det flotte stykke arbejde 8.m har lagt i rapporten, der sammen med et produkt er den væsentligste del af konkurrencen, ligger den på skolens hjemmeside. Flot arbejde - held og lykke i finalen!

Klassen var i lokalt tv for at fortælle om deres oplevelser, og der var her en helt anden entusiasme end den man tidligere på aftenen havde mødt i Århus i konkurrence med Kina på DR.

Nu er det jo nok ikke afstanden mellem Vejle og Århus eller for den sags skyld, om man skal konkurrere med andre nordiske lande eller med Kina, der er afgørende for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Men snarere entusiasmen - gejsten, energien og undervisningen.

Det, vi danske klasser skal stræbe efter, er ikke den "gåen i takt", som Niels Egelund er faldet pladask for i Kina, men en øget energi og engagement i klassen.

Vi skal gå - flytte os sammen med børnene - gå i samlet flok - opmuntre og skubbe til de bagerste - udfordre de forreste - vise vejen og målet, så ingen er i tvivl om, hvor vi går hen, -  måske plukke blomster lidt væk fra vejen med en enkelt eller se på stjerner med en anden, men altid sådan, at vi er en flok, der passer på hinanden.

Metaforen om gåturen kan jeg godt lide - men mon ikke vi kan nå frem uden at gå i takt Niels?

Anders Bondo kalder det i udsendelsen for gensidig respekt, men det er kun det halve billede. Det handler om den handel - pagt om man vil, skolen indgår med elever og forældre. Forældrene overlader os det kostbareste, de har, mod at vi giver dem det bedste, vi har - vi lægger vores krop og sjæl i arbejdet med netop deres barn. Den pagt skal alle parter tro på og stå inde for. Så snart forældrene ikke værdsætter den gave deres børn får af skolen i form af god læring og undervisning - eller så snart skolen og vi lærere ikke giver eleverne det bedste, vi kan, smuldrer pagten. Og ja det handler om gensidig respekt, og det handler også om klare roller og forventningsafklaring, og det handler om tillid og tro. Store ord? Ja  - men det kommer ikke uden gamle jordnære dyder, som at man kommer til den aftalte tid, man holder sine aftaler, man taler pænt til hinanden, man passer på hinanden og hinandens ting. Det burde være unødvendigt at sige det, men det er forældrenes ansvar og ikke alle tager det ansvar på sig. Skolerne er måske også for dårlige til at fortælle dem, at det er en del af pagten.

Den danske folkeskole har 200 års fødselsdag næste år. Måske skal vi genopdage det privilegium, det er at modtage undervisning. Her under konflikten var det største problem, at børnene ikke blev passet! At de ikke blev undervist virkede som noget, de fleste nok kom over! De læste da lidt i deres læsebog og "lavede en side" i matematikbogen. Hvis det er det hele, er der da ingen grund til at sætte lærere til opgaven. Når en 7. klasses elev kan udtale sig til den lokale presse og sige, at han godt kunne have brugt en uge mere, for det var dejligt at kunne sove til klokken ti hver dag, er der noget, nogen har glemt at forklare ham. Forældrene kan måske stå for gejsten og energien (eller kan de?), men undervisningen kommer ikke af sig selv og ikke uden grundig forberedelse.

Og så nåede jeg frem til overenskomsten. Den kan være god eller dårlig - jeg ved det ikke helt endnu. Heldigvis bliver vi inviteret til "læs og forstå"-kurser i løbet af næste skoleår, så vi er enige om indholdet.  Men der er noget, der er meget vigtigere nu. Kan vi bevare entusiasmen eller genopdage den, hvis den skulle have lidt overlast på det sidste? Det skal vi - for vores skyld, for elevernes, for samfundets.

 Vi må stå ved vores del af pagten  - det er det, vi kan!

Men det kan være svært at forklare naboen, når elever i 9. klasse klarer sig så dårligt i en matematiktest på landsdækkende tv. Men vi forsøger bare igen - om ikke andet så fortæl dem om 8.m i Vejle!

Mod på en grubler efter denne opsang? Den ligger i det vedhæftede og er hentet fra ABACUS, På matematikkens vej, som netop nu udkommer til 2. klasse.

Powered by Labrador CMS