Blog
Jeg bliver så glad for min bank
Jeg har fundet ud af, at det i mange tilfælde er det billigste sted at låne penge.
Igen i 2015 kan skolerne deltage i en pengeuge, som har til hensigt at lære 7-8.klasserne om penge – forbrug, opsparing, lån, skatteberegning osv.
Forlaget MATEMATIK udarbejder et materiale, som er finansieret af Finansrådet. Materialet består af et digitalt undervisningsmateriale (Matematikkens Univers), et motiverende dilemmaspil samt et hæfte med titlen ”Viden om penge”, som jeg er med til at skrive sammen med tre andre forfattere. Vi har det til fælles, at vi alle har undervist i matematik i grundskolen.
Der er mange fælder, når man skal låne penge. Specielt skal man være opmærksom på de hurtige lån, som fx kan oprettes på 15 minutter, uden sikkerhed.
Jeg surfede på nettet og fandt en hjemmeside, som reklamerer for en del af de firmaer, der tilbyder hurtige lån: www.låne-siden.dk
Firma 1:
Fast årlig debitorrente 9,90% - 16,90%. Kontantlånsaftalen kan indfries til enhver tid. Samlet kreditbeløb 50.000,-. ÅOP 13,06% - 20,51%. Samlet beløb, der skal betales tilbage er kr. 70.996 - 83.695. Samlede kreditomkostninger kr. 20.996 - 33.695. I beregningen er inkluderet oprettelsesgebyr på 4.000.
Der er mange oplysninger at forholde sig til. Man kan komme i tvivl om, hvor mange penge låneren får i hånden – 50000kr ?
Både Finansrådet og Finanstilsynet slår til stadighed til lyd for, at der findes et og kun et tal der reelt fortæller, hvad det koster at låne penge, nemlig ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). ÅOP indregner alle udgifter i forbindelse med lånet, fx også gebyrer- i eksemplet 4000kr.
Min egen bank vil kunne låne mig det samme beløb som i eksemplet. Jeg vil skulle betale 57120kr tilbage. Løbetiden er 7 år og renten 7%. ÅOP er 7,185.
I samme bank vil det samlede beløb, der skal betales tilbage på et 7-årigt billån på 255000kr være 285000kr (3400kr i 84 måneder).
Unægtelig noget af en forskel.
Firma 2:
Lånebeløbet er 100000kr. Der skal betales 1656kr i 144 måneder, altså i alt 238000kr. Låner jeg 255000kr til en bil af dette firma, vil jeg skulle betale 608000kr.
Det bliver en dyr bil. For de samme penge vil jeg kunne købe en bil til ca. 500000kr.
Så moralen er at du skal lære dine børn at være kritiske overfor alle disse tilbud på www.låne-siden.dk. Brug den i din undervisning , fx i pengeugen i marts 2015 eller brug den nu. Det to opfordringer behøver naturligvis ikke udelukke hinanden.