Matematiklærerforeningen

Matematiklærerforeningen

Blog

Kompetenceudvikling- ja, men hvordan?

Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti indgik i juni 2013 en aftale om et fagligt løft af folkeskolen, og aftaleparterne indgik en aftale med De Konservative om gennemførelse af størstedelen af aftalen fra skoleåret 2013/2014.

Publiceret Senest opdateret

Matematiklærerforeningen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aftalen har tre overordnede mål, der sætter en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling:

·Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

·Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til    faglige resultater.

·Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem  respekt for professionel viden og praksis.

Det er afgørende, at lærere og pædagoger har et højt fagligt niveau, og et kompetenceløft af lærere og pædagoger er derfor et centralt indsatsområde i reformen. Det fremgår således af den politiske aftale, at:

·Den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger skal  styrkes.

·Der afsættes 1 milliard kroner til kompetenceud­vikling i 2014-2020.

·Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som  enten har undervis­ningskompetence (tidligere linjefag) fra lærerud­  dannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig  kompetence via deres efteruddannelse mv.

·Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres strategisk på  de områder, hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens mål og  behov.

I efteråret 2013 blev der nedsat et partsudvalg for efteruddannelse i folkeskolen, hvis opgave har været at fastlægge overordnede pejlemærker og give inspiration til den lokale udmøntning af midler til efteruddannelse.

Partsudvalget består af Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Undervisningsministeriet, der har varetaget formandskabet.

Partsudvalget har formuleret otte pejlemærker.

Pejlemærkerne giver retning for, hvordan kommu­ner, skoler og udbydere af efteruddannelse bør arbejde med kompetenceudvikling i folkeskolen. Parterne er enige om følgende pejlemærker:

-Kompetenceudvikling i folkeskolens fag.

-Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus.

-Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner.

-Lav en kommunal kompetenceplan i en inddra­gende proces.

-Følg op på skolernes kompetenceudvikling og   undervisningskompetencedækning.

-Arbejd systematisk med kompetenceudvikling.

-Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen.

-Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på    elevernes læring og trivsel.

De 8 punkter er beskrevet i hvert sit afsnit i den publikation der er resultatet af udvalgets arbejde.

Det skal blive interessant følge, hvad der det næste år kommer til at foregå ude i kommunerne.

Uanset hvor mange midler der er afsat til lærernes kompetenceudvikling er der ingen tvivl om, at der skal og vil blive tænkt kreativt. Målet er en faglig opkvalificering af lærerne, men er liniefag altid den bedste løsning?

Det vil det være for nogle, mens andre måske skal opkvalificeres på andre måder.

I  Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg  og Aarhus Kommune deltager et stort antal lærere  fordelt med 2-4 lærere/skole i QUEST-projektet, som er et forsøg på at udvikle den naturfaglige kultur på skolerne. Lærerne deltager over to skoleår i fire ugekurser og arbejder i perioderne mellem kurserne hjemme på skolerne, hvor fokus er samarbejdet med kollegerne i det naturfaglige team. Kurserne afvikles selvstændigt i hver af de 5 kommuner, da kurset også lægger vægt på netværksdannelse skolerne imellem. Selvom vi her taler om naturfag, er QUEST modellen mulig at overføre til alle fag. Erfaringerne viser entydigt at det virker. Lærerne og deres fagteam får stort udbytte og arbejdet i fagtemaet har ændret sig fra at være indkøbsmøder til at være fagligt-didaktiske fora. Skoleledere tilkendegiver at det er en rigtig god måde at efterudanne lærerne på.

I  flere kommuner drøfter man også muligheden for at foretage realkompetencevurderinger af lærerne.

Realkompetencevurderinger bruges indenfor mange uddannelser, fx de pædagogiske diplomuddannelser, og skal afdække om en person har brug for hele uddannelsen eller om vedkommende har delkompetencer der indebærer, at han eller hun kan opnå de nødvendige kompetencer i et kortere efteruddannelsesforløb.

Der er i aftalen afsat 1 milliard kroner til kompetenceudvikling. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunerne ifølge Rambøll og Danmarks Evalueringsinstituts kortlægning i dag anvender cirka 585 millioner kroner årligt til kompetenceudvik­ling, hvilket svarer til 4 milliarder kroner i hele perioden 2014-2020.

Den omtalte publikationen findes her:

http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2013/Nov/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/131127%20UVM%20Pejlemaerker%20for%20kompetenceudviklingen%20i%20folkeskolen.ashx

Powered by Labrador CMS