Blog
KOPRA er ikke en slange
Hvis man spørger i Aarhus er KOPRA svaret, når det, som den nye folkeskolelov forudsætter, skal sikres, at alle lærere er kompetente i de fag, som de skal undervise i.
I 2020 skal alle elever i folkeskolen undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i eller har opnået en tilsvarende kompetence via efteruddannelse.
Som jeg tidligere har givet udtryk for, så skal det blive spændende at se, hvordan eller om vi får dygtigere matematiklærere og bedre matematikundervisning.
I Aarhus Kommune igangsætter vi, i samarbejde med professionshøjskolen VIA, en ny efteruddannelse, som vi kalder KOPRA – Kompetenceudvikling i Praksis.
KOPRA er inspireret af QUEST, som Aarhus Kommune i perioden 2012-2015 deltager i, sammen med fire andre midtjyske kommuner, Aarhus Universitet og professionshøjskolen VIA. Det går ud på at forny grundskolens naturfagsundervisning ved at styrke lærernes faglige samarbejde på hver enkelt skole og mellem skolerne indbyrdes. Lærerne deler deres nye viden og kunnen med kollegerne hjemme på skolen, og de træner målrettet deres rolle som igangsættere af faglige og didaktiske diskussioner.
Man kan læse mere om QUEST her: http://questprojekt.dk
I skoleåret 2014 – 2015 er det lærere i fagene dansk, matematik og natur&teknologi der sendes afsted.
Linjefagene på læreruddannelsen er rettet mod unge mennesker, der kommer fra gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse, og som ikke har kendskab til, hvordan tingene foregår på skolerne.
KOPRA bygger på en antagelse om, at skal lærere med mange års undervisningserfaring på efteruddannelse, er det andre former for undervisningsfag lærerne skal have.
En af tankerne bag KOPRA er, at det kræver en vekselvirkning, hvis viden skal trænge igennem til praksis – det som i forskningens verden kaldes transfer. Kort fortalt går transfer ud på at gøre lærere, der modtager efteruddannelse, bedre til at handle ud fra deres nye viden.
Efter forholdsvis korte forløb på skolebænken skal lærerne hjem på skolen og formidle deres viden til deres fagteam. Efteruddannelsen retter sig på den måde både mod den enkelte lærers undervisning og en rettet mod hele faget på skolen. På den måde foregår der både en personlig og en organisatorisk læring.
Før lærerne begynder på KOPRA, gælder det om at finde ud af, hvad de mangler fagligt og didaktisk. Denne realkompetencevurdering foregår som en samtale med en medarbejder på læreruddannelsen og afgør om læreren skal have et, to eller tre moduler. Et modul svarer til et års undervisning. Efter det sidste modul skal læreren til en kompetencemålsprøve for at få papir på, at uddannelsen er på plads. KOPRA lever fuldt ud op til de formelle krav, der er til uddannelse i undervisningsfag med hensyn til både indhold og prøveafholdelse og er således ikke en erstatning for undervisningsfag, men en helt ny uddannelse målrettet erfarne lærere.
Man kan læse mere om KOPRA her:
Om et års tid vil jeg vende tilbage med særligt matematiklærernes oplevelse af deres deltagelse i denne nye uddannelse.