Blog
MATEMATIK – OG DEN NYE FOLKESKOLEREFORM
Foreningens sommerkursus er højaktuel. Formanden for Sommerkursusudvalget Lene Christensen har bedt mig sende denne opfordring til alle matematiklærere i landet:
Efter at have deltaget i foreningens sommerkursus i 2012, skrev en af førstegangskursisterne:’Fantastiske 4 dage med matematik, samvær og gode oplevelser.
Foredrag, workshopper og muligheden for at se forlagenes materialer var meget relevant i forhold til mit daglige arbejde og har på mange måder givet mig en indsprøjtning til at anskue og arbejde med matematik på nye måder. Samtidig mødte jeg kolleger fra andre skoler som jeg kunne drøfte forskellige faglige udfordringer med. Jeg håber bestemt ikke at det er sidste gang jeg deltager på Matematikforeningens sommerkursus.’
Ønsker du at få samme oplevelse, så meld dig til sommerkurset på Brandbjerg Højskole ved Jelling i perioden lørdag den 3. til tirsdag den 6. august.
I år er det er 40. gang vi afholder et sommerkursus, og vi har valgt at lægge kurset henover en weekend, så der vil være god tid til at komme hjem i god tid før skolestart.
Vi ved godt, at mange skoler selv afholder kurser for lærerne i den sidste uge af elevernes sommerferie. Vi håber meget på at skolelederne vil have forståelse for at det også er vigtigt for lærerne at møde kolleger fra andre kommuner til fælles inspiration.
Hele programmet og tilmelding til kurset findes på foreningens hjemmeside:
Vælg – Aktuelt – Sommerkursus
Vi håber på at se dig og tag gerne nogle af dine kolleger med.
Venlig hilsen
Lene Christensen
Formand for sommerkursusudvalget
Jeg håber også vi ses! Vi skal ses og høres - og det bliver vi!