Læs mere fra bloggen: Matematiklærerforeningen
Blog
Matematikkens Dag 2023
Årets tema er Danmark rundt
Matematikkens Dag afholdes hvert år den tredje torsdag i november – i 2023 er det torsdag den 16.november. Det er Danmarks Matematiklærerforening der arrangerer denne dag.
Matematikkens Dag har til hensigt at lade elever og lærere arbejde med matematik i relation til et tema og med en anderledes tilgang til faget end den traditionelle taskebog.
Danmarks Matematiklærerforening går efter glæden ved at arbejde logisk og eftertænksomt, at der satses på par- og gruppearbejde, at der kommer produkter og interaktion ud af arbejdet. At hele skoler er engageret i matematisk tænkning en hel dag. At effekten skal give ændrede matematiktimer efterfølgende.
Skoleklasser kan deltage i den landsdækkende konkurrence. Danmarks Matematiklærerforening afholder Matematikkens Dag den 16. november 2023, hvor konkurrencen Byg en bro også afvikles.
Vi afholder hvert år en konference om Matematikkens Dag. Formålet med konferencen er at understøtte lærernes forberedelse til at afholde Matematikkens Dag hjemme på deres egne skoler.
På konferencen vil der i år være oplæg fra medarbejdere fra Femern Bælt - tunnelen, DanskeRederier, Molslinjen og en tidligere digitaliseringchef fra Dansk Erhverv.
I 8 workshops vil en række lærere give forskellige bud på, hvordan man i matematiktimerne kan arbejde med årets tema.
Tilmelding til konferencen kan ske her
I forbindelse med Matematikkens Dag har Danmarks Matematiklærerforening/Forlaget Matematik udgivet et materiale, som findes her