Siden sidst

Først punkt på en dagsorden hedder ofte ”Siden sidst”. Under dette punkt kommer der ofte orienteringer, korte beskeder og alt muligt andet som ikke kan eller skal være selvstændige punkter.

Hvad er der så sket på matematikfronten siden sidst?

Efteruddannelse af matematiklærere

Som en del af opgaven med at implementere skolereformen har kommunerne fået tildelt midler til at løse den opgave der handler om at efteruddanne lærerne så de får de nødvendige faglige kompetencer i de fag de underviser i. Der er i øjeblikket lidt forvirring omkring sprog og begreber, da det ikke længere hedder liniefag men undervisningsfag.  Kommunerne vil blive målt på deres efteruddannelsesindsats allerede i 2016 og det skal blive interessant at se, hvilke uddannelsestilbud lærerne vil få i de forskellige kommuner. Undervisningsfag eller korte kurser?

Og hvem skal løse opgaven for kommunerne?

Det er jo lærere der har undervist i mange år der skal efteruddannes, så det vil kræve en særlig tilrettelæggelse af efterudddannelsen, hvis det skal lykkes. Efteruddannelsen skal hænge sammen med lærerens undervisning hjemme på skolen og underviserne skal være skarpe på, hvad det er for en målgruppe de har med at gøre. I Aarhus har Børn og Unge i samarbejde med VIAUC udviklet et efteruddannelseskoncept, som vi selv tror kommer til at virke. Det vil jeg vende tilbage til i et særskilt indlæg her.

Afsluttende prøver

Lige om lidt starter de afsluttende prøver og matematiklærerne i 9. og 10.klasserne er hvert år spændte på at se årets skriftlige opgaver. Klarer børnene opgaverne? Er der særlige udfordringer i nogle af opgaverne?

Hvis man som matematiklærer gerne vil have ekstra tid til at rette opgaverne bør man opfordre skolen til at benytte den mulighed der blev indført umiddelbart efter lockouten i 2013 og som fortsat er gældende. Skolen kan, inden opgaverne sendes til den beskikkede censor, vælge at kopiere alle besvarelserne og give kopien til matematiklæreren, som så kan gå i gang med at rette med det samme. Det koster lidt ekstra arbejde for skolen at kopiere, men det giver læreren tre ugers ekstra tid til at rette.

Det bliver interessant at følge den udvikling i opgavernes formuleringer der er en naturlig konsekvens af, at regneark og dynamiske geometriprogrammer for alvor har fået fodfæste på skolerne.

Forskellige undersøgelser, som vækker bekymring

I mit arbejde som skolekonsulent er jeg i det sidste års tid stødt på forskellige små eller store undersøgelser af de ældste elevers færdigheder i matematik, som vækker bekymring. Min og andres bekymring skal ses i relation til fx erhvervsskolereformen, hvor adgangskravet fremover vil være mindst 02 i dansk og matematik. Det krav er der ganske enkelt en ikke ubetydelig gruppe unge mennesker der ikke kan indfri.

Elever med indvandrerbaggrund klarer sig fortsat markant dårligere end etnisk danske elever i matematik. Det fremgår af PISA Etnisk, der er en undersøgelse tilknyttet PISA-undersøgelsen. I forbindelse med dataindsamlingen i PISA 2012 er der testet elever fra et ekstra stort antal skoler med elever med indvandrerbaggrund for at få et mere stabilt datagrundlag til at vurdere disse elevers kompetencer.

I matematik scorer elever uden indvandrerbaggrund i gennemsnit 61 point højere end andengenerationsindvandrere og 80 point højere end førstegenerationsindvandrere. Op mod halvdelen af eleverne med indvandrerbaggrund har utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer, når de forlader grundskolen. For elever uden indvandrerbaggrund er det lidt over 13 procent.

Kun to til tre procent af elever med indvandrerbaggrund befinder sig i gruppen med de dygtigste elever, mens omkring 11 procent af eleverne uden indvandrerbaggrund hører til blandt de dygtigste. 

En screening af 450 unge, der i 2013 skulle påbegynde et uddannelsesforløb på en erhvervsskole, viste bekymrende resultater. Opgaven ”Find summen af 13, 14 og 15” blev besvaret rigtigt af blot 49% af de unge. Selvom det er ordet ”sum” der er en del af problemet, er det stadigvæk bekymrende.

Men hvad gør vi så?

Hvordan skaber vi vindere?

DR2 havde lørdag den 3.maj en temaaften om at skabe vindere.

I udsendelsen fulgte vi en familie – far, mor og to børn, som deltog i et forsøg sammen med en kinesisk lærer. Børnene skulle i en måned arbejde 2-3 timer dagligt med skolearbejdet og far og mor skulle indgå aktivt. Ved forsøgets start blev begge børn testet i både dansk og matematik. Efter en måned blev de igen testet og forsøget viste, at familien med en koncentreret målrettet indsats kunne rykke begge børn mindst ½ skoleår.

Vi fulgte også en familie med tre store drenge, hvoraf den ene var meget optaget af matematik og helt tydeligt dygtig. De to andre havde andre interesser, fx musik og sport. De tre drenge brugte ikke 2-3 timer til skolearbejdet og forældrene stillede andre og bredere krav til de tre drenge. De skulle lære at spille et instrument og de skulle gå til en fritidsaktivitet, fx sport. I indslaget oplevede vi de tre drenge spille musik sammen. Forældrene i denne familie stillede også krav, men i bredere forstand.

Ingen af delene vil være en løsning for en familie med indvandrerbaggrund. Det er skolen der skal løse opgaven. Der skal arbejdes målstyret og der skal udvikles nye evalueringsværktøjer der kan vise lærerne, børnene og forældrene hvad det enkelte barn kan og hvad det skal udvikle. En del af løsningen er også at lære børn og unge at have et realistisk syn på egne talenter. Kan man ikke erkende at man har faglige udfordringer man skal have hjælp til, ja så bliver det først rigtig svært.